
Engelsk ordhoved udstiller
Ordhovedet Jody Barton har været vidt omkring siden han forlod fødestedet
Canterbury sydøst for London. Først gik turen til London hvor han
studerede på Camberwell College of Arts og siden The Royal College of
Arts. Siden har hans kunst bragt ham jorden rundt inden han landede her i
Danmark.
Jodys stil er gennemsyret af et grotesk syn på tilværelsen med lige dele
paranoia og humor som faste bidragsydere. Med udstillinger i London, Los
Angeles, Tokyo og Amsterdam bare for at nævne et par stykker, lagt sammen
med arbejde for talrige bøger og magasiner som feks. Vice, WAD, Face,
Dazed & Confused er det tydeligt at hans særegne stil har fundet et
publikum.
Den ikoniske sloganstil er også blevet bemærket i den mere kommercielle
ende af skalaen, det har ført til arbejde for kunder som: M-TV,
Glastonbury Festival samt streetwear mærkerne Silas og Stussy.
Med udstillingen hos Force of Nature vil man opleve en ny retning på Jodys
kunst. Stilen er blevet mere raffineret, og akvarel malerierne spiller en
stadig vigtigere rolle i hans samlede udtryk. Samspillet mellem materiale
valg og de ofte hårde udsagn går op I en højere enhed. Det er ikke hver
dag vi ser en mand med et sådant cv kaste sig over vandfarverne. Men måske
netop derfor er respekten intakt – hos Jody Barton giver det mening.
Design- mode og galleri butikken Force of Nature er stolte af at kunne
byde velkommen til udstilling “Word Head” hvor der udover originale tush
og akvareller også vil blive solgt udvalgte prints fra Jody Bartons
bagkatalog.
Læs mere på: www.forceofnature.eu og www.jodybarton.co.uk
Hej! Før du kan deltage i debatten, kan du hurtigt lave en bruger her. Som bruger kan du selv indsende nyheder til forsiden, deltage i forummet samt have din egen profil.