Den 7. February

Dansk Dynamit

Post

Det forsvindende håndværk

af
Battin

Det er altid rart når man ser folk som Alison Carmichael. Folk der stadig kan håndværket. Alison Carmichael er en uddøende race af hånd-typografi specialister, desværre, for der er noget helt særligt over hånd-tegnet typografi.

Af en eller anden grund kommer alt for mange nye designstuderende ud fra deres skoler uden at vide hvordan man spacierer en font korrekt, fører en pen og skitserer typografi. Internet-magasinet "Don't Panic" har lavet et hurtigt interview med den travle engelske typograf, hvor der er endnu mere arbejde at se.

http://www.dontpaniconline.com/magazine/hope/alison-carmichael-hope-post...

Kommentarer

Roedtators billede
Roedtator 

Hvad har fået dig til at spekulere om at håndtegnende typografer (eller blot håndtegnet typografi) er uddøende? Måske er det fordi jeg er optaget af det lige nu og lægger mærke til det alle steder, men jeg tror ikke på det. For mig at se er det en form for grafik der rumsterer i tiden, dvs. lige nu – eller måske i den nære fremtid. Måske bliver det det næste store, det tror jeg.

En af de bøger jeg stødte mest på i grafiske boghandler da jeg var i New York var [url=http://www.amazon.com/Hand-Job-Catalog-Michael-Perry/dp/1568986262]Hand Job: A Catalog of type[/url] af Mike Perry: et katalog over håndtegnede kruseduller, typografiske eksperimenter, kitchede simuleringer og pjattede tegneseriefigurer. Jeg måtte eje den, det virker som en verden jeg har lyst til at undersøge og lege i, jeg tror andre har tænkt det samme.

Hvis det kommer til at gå som jeg tror det kommer til at gå, mod mere håndlavet og håndtegnet arbejde – en anti-font bevægelse – så følger det en naturlig sociologisk tendens.. Vi ser den i næsten alle andre felter hvor en "mode" dikterer den herskende æstetik. Lige nu er den visuelle verden domineret af computer-genereret grafik. Modsættende tendenser fylder det hul som den herskende tendens har afskyet: grafik lavet når computeren er slukket. I filosofien kalder man den dynamik for [i]dialektisk[/i] (tese (modernisme), antitese (postmodernisme), syntese (senmodernisme), antitese (?) osv osv), jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det.. Jeg tror de fleste forstår det fordi de har set den dynamik så ofte: så snart noget er totalt udbredt, mainstream og allestedsnærværende, så bliver folk bliver tiltrukket af det modsatte: undergrund og indforståedhed. Som så bliver let forståeligt for alle (og derfor kedeligt) så snart gribbene i markedsføring har voldtaget udtrykket grundigt nok.

Så, er vi ikke ved at nå det punkt hvor folk (i dets brede forstand – ikke blot en gruppe designere, men folket som i mainstreamen) bliver trætte af flash- og photoshop-effekter, standardiserede skrifttyper i form af fonte og pølseproducerede æstetikker? Med andre ord, måske er det alle de flashy photoshop-turorials og vilde 3D-effekter som burde bide negle: de er (snart) en uddøende race, for en stund.

HvassHannibals billede
HvassHannibal 

Uhhm, Battin, du kan bare glæde dig til en uge med at tegne bogstaver med Ulla Heegård.. dog først på 4. semester...

Battins billede
Battin 

Selvfølgelig mener jeg ikke at håndtegnet typografi uddør, det jeg snakker om er mere håndværket klassisk kalligrafi typografi og typograf-håndværket generelt.

Du har helt ret når du nævner der automatisk vil komme en mod-reaktion på det finpudsede photoshop/vector univers, hvor alt står knivskarpt, men når folk tegner typografi i hånden (som i Handjob bogen), så er det nødvendigvis ikke fordi de kan håndværket. De laver bare hvad de lige føler, der ser godt ud.
Jeg brokker mig også som en gammel mand i Netto, men nogle gange skuffer det mig bare hvor meget godt typografi bliver glemt indenfor grafisk design - det går meget hurtigt op i hat og briller samt trekanter i pasteller.

Hvass-Hannibal, glæder mig rigtig meget til det. Det lyder spændende!

Benjamins billede
Benjamin 

På Den Grafiske Højskole (nu Mediehøjskolen...et afskyeligt navn), er vi på 2.år netop påbegyndt et langt typografi-modul, hvor vi blandt andet har arbejdet med den klassiske kalligrafi.

Vi har arbejdet med bredben og håndskårne bambuspenne, hvor vi har skulle lære at kalligrafere skrifterne: uncial, antikva, gotisk, kursiv samt karolingisk. Det er møgsvært, men det er god træning og giver bedre indsigt i bogstavets form.

Jeg er enig i at den klassiske kalligrafi ses mindre og mindre, hvorimod den håndtegnede typografi får mere og mere fremgang, bl.a. pga. folk som Perry. Der er dog folk som f.eks. Niels Shoe Meulman der arbejder med den klassiske typografi, men som hiver den op på et måske mere "moderne" niveau med sin "calligraffiti".

http://www.calligraffiti.nl/archives/category/the-work/

Derudover hvis man er hot på kalligrafi, så kan man jo altid google rundt og finde Hermann Zapfs værker, han er jo en champ med en bredpen!

Roedtators billede
Roedtator 

Jeg forstår din adskillelse mellem håndtegnet typografi på den klassiske og regelrette måde og så den nyere form (hvad vi så skal kalde den), men jeg er ikke sikker på at den grænse virker særligt godt.

Carmichaels side virker for mig godt som en side der kunne indgå i Perrys katalog, uden videre. Der er det rette pift af nostalgi & leg til at den ikke adskiller sig væsentligt fra den æstetik som de fleste dyrker på den scene.

Når du siger at de "bare" laver hvad der føles godt, så reducerer du hele deres arbejde til en ting: følelse. Og ignorerer derved alle de bagvedliggende, til dels ubevidste, regler som de nødvendigvis er underlagt i kraft af tradition og designhistorie. Lige præcis denne scene virker i øvrigt meget hængt op på nostalgi, hvilket så absolut er bundet af regelsæt – hvordan kan det ellers føles nostalgisk, hvis det ikke ligner?

Anyways, det er den fantastisk funktion i ordet "bare". Pas på med det ord :)

Jeg ville skrive mere, det godt kunne blive en interessant diskussion, men lige nu skal jeg skynde mig afsted og spise suppe, så I må svare på det her indtil videre (Battin, jeg vil rigtig gerne høre mere om hvad du mener, jeg tror egentlig ikke vi er uenige, blot vi snakker om det forskelligt)

Roedtators billede
Roedtator 

... FYI så var it brugernavn (og mit rigtige navn) Malte i sidste udgave af DD :)

Nu er mit brugernavn anderledes, men mit rigtige navn er stadig det samme et stykke endnu.

Battins billede
Battin 

[quote=Roadtator]... FYI så var it brugernavn (og mit rigtige navn) Malte i sidste udgave af DD :)[/quote]

Jeg synes at kunne fornemme det ;-)

Vær med på Dansk Dynamit

Det er gratis og åbent for alle at deltage i vores debatter. Med en bruger får du fri mulighed til at bidrage med indhold. Opret en bruger nu.

Feedback