Forestil dig et lille grønt land med 2-3 arkitektskoler. Skoler hvor de studerende stort set intet ved om hinanden, på trods af at de gennemgår den samme kreative udvikling, lærer de samme værktøjer, læser de samme blade, søger praktik de samme steder og føler den samme faglige stolthed. Dertil kommer selvfølgelig den gode tøjstil, alt for lidt søvn og de klassiske dødsskæremærker på pege- og tommelfinger efter en uheldig omgang modelbygning.
3 x 1 = 5
