Bernard Voïta

Internettet ved meget lidt om Bernard Voïta. Den schweiziske kunster fortjener dog noget mere opmærksomhed. Google ham.

Monomand

Under Copenhagen Photo Festival udstiller danske Pernille Ringsing hendes 'MonoMand'. Festivallen indtager hele København fra torsdag d. 13. maj til torsdag d. 20. maj - 'MonoMand' kan ses i Staldgade 38 (Kødbyen), hvor mange andre fotografer også udstiller. Kig forbi!

Er 'smag' forskellen på kunst og porno?

Modefotografen Terry Richardson har fået ørerne i maskinen. Lige siden den danske fotomodel Rie Rasmussen for nylig henvendte sig til amerikaneren til en fest i Paris og anklagede ham for at udnytte sine modeller, har nettet glødet med beskyldninger om, at han begår sexchikane mod de unge kvinder under optagelserne.

Læs mere

Tak til Dansk Dynamit!

Dansk Dynamit er skyld i at der i løbet af foråret kommer til at stå i alt 20 specialdesignede bordtennisborde rundt om i København.

1940'ernes London i farver

En serie smukke farve-fotografier af London i 1949 er dukket op på nettet. De er taget af fotografen Chalmers Butterfield med verdens første kommercielle farvefilm Kodachrome.

Se mere på denne blog

Kumbh Mela

Danske Ken Hermann har netop opdateret hans site med sit seneste fotoprojekt fra Kumbh Mela, Indien 2010. Projektet er en serie portrætter af de hellige mænd, der er deltager i den største pilgrim festival i verden, Kumbh Mela.
Billederne er alle skudt nær den hellige flod Ganges i Haridwar. Se hele Kenn Hermann's portfolio her.

Historier fra din gade

The Brooklyn Brothers, som hverken er fra Brooklyn eller på nogen måde relaterede, er et sejt bureau med kontorer i London og New York, som står bag dette meget interssante The Neighbourhood Project. I bund og grund vil de have dine historier om dit nabolag. Det kan være som film, billeder, tekst, etc. Det samler de så sammen, og som ekstra lille bonus for evt. designstuderende så er der også et par internships på højkant.

Nede er oppe

Fotografen Brandon Voges fra Bruton Stroube har lavet en fantastisk serie kaldet Upside Downy Face. En fin fin serie med folk der hænger med hovedet nedad.

Og du kan tilmed læse mere behind the scenes agtigt info om projektet på deres blog

Lasse Bech Martinussen

Lasses skæve rå stil, kombineret med humor, enkelthed og et meget nøgternt syn på verden resultererer i en dejlig samling billeder. Senest har Lasse skudt billederne til dette års CPH:DOX som emmer af alle Lasses ovenstående kvaliteter, og mere til...

Enjoy!

Den ukendte mester

Vivian Maier var en amerikansk gadefotograf der var aktiv fra 1950erne til 1970erne. Hun er indtil nu fuldstændig ukendt. Den unge fotograf John Maloof faldt tilfældigvis over et arkiv med omkring 35000 af hendes fotos på en auktion. John Maloof er nu gået i gang med at lægge det hidtil upublicerede arkiv ud på nettet. Vivian Maiers fotos er af bemærkelsesværdig høj fotografisk kvalitet og fortjener at blive set.

Gunnar Larsen vs. VS

Fantastiske VS Magazine dedikerede for nogen tid siden en hel udgivelse til den tidligere fotograf og designer Gunnar Larsen. Larsen var i sine dage kendt for sit stor-format magasin, Gunnar International, som med sine provokerende kontrastfyldte fotografier, og luksurisøse design klart dannet grundlag for mange af nutidens magasiner. Se mere her.

Gregers Tycho

Den danske fotograf Gregers Tycho har lige afsluttet sin uddannelse som fotojournalist. Han har allerede et solidt portfolio i ryggen og vandt årets pressefoto i 2008. Hans stil er rå og lige på.

Dust

'Dust' er en række værker udført af Ujin Lee og Tom Edwards.

Alexander Binder

Tyske Alexander Binder må ha’ et mørkt sind. Hans fotos er dystre og beskæftiger sig ofte med døden i alle dens afskygninger. Billederne fremstår uskarpe og farveløse og får de det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Mike Tysons hus

Fotografen Danny Wills har været på tur i
Mike Tysons gamle mansion
. Huset ligger i Ohio og har stået forladt siden slutningen af halvfemserne. Det er nu ejet af FBI da der efter sigende blev svindlet med nogle diamanter og et par underskrifter i sin tid.

Danny Wills har taget en række nøgtern fotografier af huset forskellige rum, der vidner om Tysons storhedstid.

Ahorn Magazine

Det online baserede magasin Ahorn er dediceret til samtids fotografi. På deres site kan man finde gallerier og interviews med forskellige interessante fotografer. Det er også muligt selv at bidrage med fotos og tekst, så hvis du har noget at byde på er det bare om at få sendt det afsted. Ahorn er drevet af Daniel Augschoell og Anya Jasbar.

SeptemberIndustry

SeptemberIndustry er blevet et af mine absolut favorit-bookmarks på det sidste. Siden er et online design-magasin, eller 'design journal' - som de selv kalder det. SeptemberIndustry fremviser projekter fra udvalgte fotografer, arkitekter og grafiske designere af virkelig høj kvalitet. Tommelfinger op herfra!

The PEN Story

The PEN Story er en animationsfilm, skabt i anledning af Olympus' 50 års jubilæum. The PEN story beskriver en vandring igennem tiden, baseret på billeder, ligesom det før er set i filmen 'The wolf and pig', skabt af Taijin Takeuchi, hvilket Olympus indrømmer har været en stor inspirations kilde til projektet.

Til projektet blev der taget 60.000 billeder, hvoraf de 9.600 blev printet og brugt.

Le Tour

Brent Humphreys fotograferer hvert år La Grand Boucle. Se billederne her.

Se også hans personlige site.

No more snow

New York kunstneren Dash Snow er fundet død på et hotelværelse i Lower Manhattan. Han døde af en overdosis. Det kunne ikke komme som et shok for nogen at den unge fotograf døde af det misbrug han så flittigt havde dokumenteret. Havde hypen omkring ham givet ham et image han blev nødt til at leve op til resten af livet?

Det er stadigt muligt at se hans arbejde på Tiny Vices

Linda Brownlee

Den London baserede fotograf Linda Brownlee tager dejlige billeder. Hendes stil er rund og næsten hyggelig. Hun har lavet en lang række projekter: stemningsreportager, portrætter og modefotos. Brownlee har skudt billeder for kunder som Nylon, Guardian og GQ.

Kim Høltermand

De arkitekturisk inspireret fotografier af danske Kim Høltermand er hvad der pryger diverse blog sites for tiden. Nu er hans hjemmeside blevet opdateret.

Creature

Fotografen Andrew Zuckerman giver med sin bog
"Creature" et imponerende indblik i dyrenes verden. Zuckerman har fotograferet alt fra elefanter til egern i sit fotostudie. Billederne minder om modefotos og er alle taget på hvid baggrund. Dyrene ligner fotomodeller der poserer til et cover shoot. Deres ”personlighed” skinner tydeligt igennem.

HOME

Yann Arthus-Bertrand, manden bag "Jorden set fra himlen" har lavet en ny og dybt fascinerende film, HOME. Filmen er, ligesom hans fotografier, skudt 100% fra luften. Det giver et imponerende, unikt visuelt udtryk og samtidig et skræmmende overblik. Hele ideen er at vække opmærksomhed omkring klimaforandringerne og vores ansvar for planeten. Derfor kan filmen ses gratis på Youtube. Selve filmen varer 1t33m, men er det hele værd.

Se trailer el. hele filmen.

Lens

Lens is the photojournalism blog of The New York Times.

Fyldt med flotte billeder med interessante artikler. Billedet her viser nogle nye navy recruits, der læser i deres regelbog.

Timo Stammberger

Den tyske fotograf Timo Stammberger er uddannet på Ostkreuzschule für Fotografie i Berlin. Han beskæftiger sig mest med det urbane samfund og byens ukendte sider. Hans fotos er som regel utrolig nøgtern og underspillede. Timo har fotograferet metrotunneller i byer som Berlin, New York, Lissabon og Stokholm ofte uden tilladelse. Dette endte ud i projektet Underground Landscapes.

Nadav Kander

Jeg ELSKER Nadav Kanders billeder. Intet mindre. Lige fra serien om Yangtze floden i Shanghai, Obama's People, Chernobyl og sådan kunne jeg blive ved... Og sitet er også yderst velfungerende med store dejlige billeder.

ENJOY

Serial Cut

Et af mine alltime favorite design studios har opdateret med nyt site og nye arbejder. Det er altid fantastiske Serial Cut fra Madrid.
Sitet i sig selv er virkeligt et stilstudie i hvordan man præsentere sig arbejde på den bedst tænkelige måde. Og det er ikke engang lavet i flash. Imponerende godt skruet sammen!

ENJOY!

Colours of HCMC

For tiden står jeg for en grafisk tegnestue i Ho Chi MInh City (HCMC), Vietnam. Det er til stor inspiration at begive sig rundt i denne by med over 10 millioner indbyggere, hvor der er store påvirkninger fra Kina, Frankrig og Australien, i et imponerende kaotisk mix med den vietnamesiske kultur. Jeg har samlet nogle HCMC farvesammensætninger, som bl.a. kan ses på: http://buchs.dk/pages/colours_of_ho_chi_minh_city/

James Rajotte

Den amerikanske fotograf James Rajotte tager dejligt underspillede fotografier. James har lavet en hel del arbejde for The New York Times og er desuden professor på Rochester Institute of Technology. Jeg er især glad for hans ”High school” serie, hvor han fint fanger atmosfæren på en stor og tung uddannelsesinstitution.

Dit grimme fjæs

'Huuto Photos' af Maija Luutonen (f. 1978)

Cristobal Palma Photography

Jeg har tidligere givet udtryk for min svaghed overfor arkitekturfotografi. Cristobal Palma er endnu en fotograf, som rammer plet lige i mit hjerte hvor det er aller mest blødt.

Overstående fotografi er fra lille Danmark hvor han har været på besøg for blandt andet at fotografere Zaha Hadid's Ordrupgaard udvidelse.

Roskilde-Hellerup tur/retur

Fra på Fredag (d. 3. april) vil man på Gammel Torv i København gratis kunne se udstillingen Roskilde-Hellerup tur/retur. Konceptet er kort fortalt at Roskilde Festivals beskidte gæster har byttet plads med Hellerups fine fruer og det er, der kommet tre gange tre meter store fotos ud af. Udstillingen er lavet af Jonas Lodahl, Rasmus Høgdall og Christian Henriksens og løber frem til den 12. april. Læs mere her.

Shinichi Maruyama

Shinichi Maruyama er en japansk fotograf og kunstner, som har bosat sig i New York siden 2003. Han har bl.a. taget en smuk serie med high speed shots af vand i luften under navnet Kusho.

Floating Logos

Matt Sibers har lavet en række fotomanipulationer, hvor reklameskilte svæver frit i luften. Skiltene går fra at være simple reklamer til at blive mystiske objekter, der leder tankerne hen på det religiøse og overnaturlige. Billederne giver flashbacks til science fiction-film som Blade Runner, hvor reklamer flyver rundt som store luftskibe og hvor ingen kan undslippe dem.

Årets pressefoto '08

Jan Grarup fra Politiken vandt for femte gang prisen som årets pressefotograf. Billedet viser tre afghanere, der dækker sig, i mens en tysk helikopter letter.

Samme konkurrence er blevet afholdt i Norge.

Se alle de danske og norske billeder. Og læs mere på pressefotografforbundet.dk eller dr.dk.

Zach Gold

Zach Gold er en fotograf der har eksperimenteret med bl.a. motion photography, som han er sluppet udemærket fra. Hans portfolio er uden tvivl et besøg værd.

Orden i sagerne

Der er pinlig orden i National Geographics online samling af fotografier. Har selv lige brugt en time på deres samlinger af fotos med mønstre. Overstående fotografi er fra Mønstre i naturen.

Classics in Lego

De fleste kender nok det berømte "tank-billede" fra Tiananmen Square.

Fotograf, makro, flash og lego fanatikeren Mike Stimpson har et Flickr galleri, hvor han har genskabt alverdens berømte billeder og scener.

Eventyr på to hjul

Sneen i København er ved at være væk, så det er frem med jernhesten og ud på de flade landeveje. I denne forum-tråd er det muligt at se hvordan man cyklede i gamle dage. Et godt gæt er på to hjul, men der er alligevel sket en del på designområdet.

Murmur

Richard Barnes divides his time between commissioned work and personal projects. He looks at architecture as artifact and, placing it within the context of archaeology, challenges our conceptions of the way we inhabit and represent the built environment.

Overstående foto er fra serien Murmur.

Christian Weber

Creating assured images, Weber demonstrates a raw elegance that is at once provisional and precise. His celebrated portraits, architecture, and landscapes reveal a talent equally open to the verve and beauty of contemporary life.

Fotograf og biledkunstner Christian Weber fra Ohio.

Tilbage til fremtiden

Alex Prager tager dig tilbage til 70'ernes Californien i retroperspektiv med damer, biler og moteller. Yderligere har L.A. fotografen lavet et dame de voyage portræt hvor blandt andet de notoriske Realdolls figurerer.

We’re all Gonna Die

Fotografen Simon Høgsberg har lavet fotoværket We’re all Gonna Die. Dette monster måler 100m x 73 cm og er en kollage af tilfældigt fodgængere på en jernbanebro i Berlin. Det tog ham 20 dage at fotografere det. Resultatet er blevet en stor skildring af hverdages små ting.

Polaroid Lever!

Polaroid Corporation annoncerede sidste år at de ikke længere ville producere film til deres klassiske instant kameraer.
Men nu, takket været en østrigsk kunstner og forretningsmand, ser det nu ud til at alle fans af de klassiske kameraer ikke behøver lægge dem på hylden alligevel.

Læs mere her

Fashion, naturligvis

Denne række unikke portrætter, skudt af Hans Silvester, viser urgamle ritualer af de afrikanske stammer Surma og Mursi. Disse er nomader, og har derfor ingen håndværk eller arkitektur, som kan afspejle deres kunstneriske sans. Derfor bruger de deres egne kroppe som lærred, og dekorerer med smykker fra naturen så som blade, græs, bær og blomster.

Åsmund Sollihøgda

Åsmund Sollihögda studerer på Danmarks Designskoles 1. semester. Drengen med de svensk/norske rødder arbejder multidisciplinært, men fælles for alle hans projekter er hans konceptuelle tilgang til løsningerne. Hans online portfolio er netop blevet opdateret med nye værker.

Se mere på asmundsollihogda.se

Israel & Gaza - The big picture

Mennesker lærer aldrig. Følg konflikten visuelt på dette link.

2008 i billeder

Den amerikanske avis, The Boston Globe har samlet 120 fotografier fra hele verden, der viser øjeblikke fra 2008. Udover at være et tilbageblik på året der snart er gået, er det også en samling helt fantastiske fotografier.

Part 1, Part 2, Part 3

Thobias Fäldt

Thobias Fäldt bor og arbejder i Gøteborg, Sverige. Han har på det seneste fået en del opmærksomhed på rundt omkring på nettet, og får lige sin portion her på Dansk Dynamit også. Han elsker flash, og der skal helst være masser af det. Han har masser af arbejde online, så kig forbi hans website.

Benedict Redgrove

Benedict Redgrove's fotografier oser langt væk af grafisk minimalisme og stor forståelse for design og teknik. Jeg er blandt andet faldet for hans fotoserie af Bertone's visionære konceptbiler fra 70'erne. Blandt andet er LP400 at finde i serien, som alle drenge jo elsker.

World Press Photo 2008

Siden 1955 har World Press Photo hvert år i Amsterdam kåret verdens bedste pressefotos. Samtidigt bliver der udgivet en bog med årets fotos og en rejsende udstilling med samme.

I år bliver udstillingen vist fra i morgen d. 31. oktober til midt november på Pressen i Politikens hus.

Tim Hetherington vandt i år med et billede fra Afghanistan af en udmattet soldat.

Klik for at læse mere og se flere billeder.

Noshe

I min tid i Berlin havde jeg fornøjelsen at dele studie med Andreas Gehrke. Han er arkitektur-fotograf og hans stil er knastør. Der er skåret helt ind til benet og motiver bliver afbildet så minimalt det lader sig gøre.

Han har for nyligt opdateret hans portfolio - Noshe - og jeg må sige, han er stadig en af mine absolutte favoritter.

Lost America

Troy Paiva laver fantastiske nat fotografier af forladte bygninger og steder i det vestlige Amerika. Han bruger ofte så lang lukketid at man kan se stjernernes lysspor over himlen. Belysningen i hans billeder er næsten surrealistisk. Jeg kan egentlig ikke se hvordan det vil kunne gøres bedre. Hans hjemmeside er dog mildest talt intet designmæssigt vidunder.

Troy Paivas ”Lost America”

Magnum in Motion

Magnum er en international foto-sammenslutning oprettet i 1947, ejet og administreret af professionelle fotografer. De har i et par år udarbejdet fotoserier med billeder og lyd fra et bred vifte af temaer. Alt fra kultur til krig bliver genfortalt på Magnum In Motion.

Læn dig tilbage og nyd de fantastiske billeder fra verdens bedste fotografer. Deres essays findes også som podcast.

Terry Richardson - WIVES WHEELS WEAPONS

Endelig rører den yderst spændende fotograf Terry Richardson på sig igen. Efter at have begået det meget originale, provokerende og underholdende værk Terryworld, må forventningerne siges at være høje. Det nye værk WIVES WHEELS WEAPONS er i handlen, og uden tvivl et studie værd.

Square America

Square America viser den amerikanske historie igennem fotografier taget af folket selv. På siden findes en utrolig samling snapshots med festbilleder, dansebilleder, arbejdsbilleder og private erotiske samlinger. Alle har til fælles at de udstråler den ægte følelse i øjeblikket, da det er helt personlige minder.
Siden bliver regelmæssigt opdateret.

She broke my heart, so i broke her face

Sannah Kvist er beskæftiget med freelance opgaver. Ja, som hun selv så smukt skriver på hendes cv - hun er klar på alle typer opgaver, hun kan passe dit kæledyr, eller skyde det næste forsidebillede til dit magasin.

Hendes stil er minimal, analog og doven. Det samme er hendes blog, som jeg har fulgt intenst de sidste par år.

London by night

Fotografen Jason Hawkes har i anledning af BBCs fotografiske serie "Britain from above" været en tur i helikopteren for at tage et kig på den engelske hovedstad. Det er der kommet en række fantastiske billeder ud af.

Jason Hawkes hjemmeside kan der også findes luftbilleder af andre geografiske lokaliteter.

Se de 19 fotos af London her

Build

Build var omtalt på det gamle site. Derfor vil jeg ikke gøre mere ud af introduktionen af dem - men herimod bare gøre opmærksom på den photostream de har kørende på Flickr. Der er masser af fede fotos af færdige projekter, processbilleder, arkitektur, vinduer, katte og kager og en masse andre skøre ting og sager. Helt klart et kig værd hvis du har lidt tid til overs!

Human pixels

En ret fin fotoserie fra den sidste Stalinistiske stat i verden, Nord Korea, lavet i forbindelse med landets 60 års fødselsdag.

Serien er blevet til ved hjælp fra forskellige fotografer, bla. freelance fotograf Eric Lafforgue.

Det er et meget interessant blik ind i en meget lukket og restriktiv verden som de færreste af os får chancen for at opleve.

Bo Bedre på crack

The Selby er et fantastisk site, lavet af den amerikanske fotograf Todd Selby. I alt sin enkelthed går det ud på, at Todd besøger forskellige kreative og yderst excentriske typer i deres hjem eller studie.
Det kommer der nogle yderst interessante og meget personlige billedserier ud af. Hver billedserie rundes af med et lille håndskrevet Q & A som stikker i alle utænkelige retninger.

"Hillbilly Heroin, Honey" i TTC Gallery

Den unge talentfulde fotograf Hannah Modigh præsenterer på fredag sine poetiske billeder og melankolske portrættering af en lille fattig bjergby i Virginia.

Trailerparks og fattige ”white trash” amerikanere er motiverne i en nærværende skildring af et stykke Amerika gemt væk mellem diset bjerge og storslået natur.
Fernisering på fredag den 26. Sept. kl 17-21 i TTC Gallery på Vesterbro

Will Govus

Den purunge amerikaner Will Govus er en fantastisk fotograf. Hans serie af natbilleder fra de amerikanske suburbs er meget stemningsmættede og poetiske. Han udnytter den tågede atmosfære og den sparsomme belysning til fulde.

Hans portrætter og billeder fra de amerikanske landområder er også værd at give et kig.

Days with my father

Efter Phillip Toledano pludselig mistede sin mor den 4. september 2006 gik det op for ham hvor vigtig hun havde været for sin far. Hans far led af kort-tids hukommelse, og var blevet meget svag med tiden.

For at arkivere de sidste minder sammen med sin far, begyndte Toledano at fotografere alt de oplevede sammen, og notere det i hans online journal. Ud af det er der kommet dette meget rørende foto-essay:

Days with my father

Landscapes

Hollandske Levi van Veluw bliver i serien "Landscapes" en del af den miniature verden han selv har opbygget. Serien tager udgangspunkt i 4 romantiske scenerier, som kommer til live ved hjælp af model-dyr, kunstige træer og maling.

Ud over fotoserien har Levi van Veluw også netop færdiggjort et video-projekt som kan ses her.

Thorbjørn Ankerstjerne

Thorbjørn Ankerstjerne arbejder i områderne installation, grafisk design og art direction. Han er født og opvokset i København, men flyttede i 2003 til London hvor han tog en BA (Hons) i Grafisk Design. Idag freelancer han for en række bureauer i London samt arbejder på personlige projekter.

Det er meget interessant hvordan han udnytter hans typografiske og grafiske viden og blander den med hans fornemmelse for rum og video.

Thomas Grunfeld

Fotografen Thomas Grunfeld foretaget interessante dyre-observationer med sin serie "Misfits" hvor flere dyr poserer som 'morfer'. Hans øvrige billeder afslører mere af hans absurde side.

Se mere på dette link

Syndicate content