Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Grafisk designer

Third Dot

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Kan du skabe design der rocker the shit out of people? Så er du måske personen vi leder efter. Third Dot søger en nysgerrig og initiativrig grafisk design praktikant, der kan få os til at føle os som nogle gamle røvhuller, der ikke har fingeren på pulsen mere.

Vi er…
...et småt og ambitiøst team på Laplandsgade der er i udvikling, og i den forbindelse har vi brug for grafisk assistance. Third Dot arbejder med at skabe brands på tværs af platforme og designdiscipliner — Visuelle identiteter, motion graphics, SoMe content, package design, kampagner og hvad vi ellers kan få fingrene i. Vi trækker os ikke fra en udfordring og vi kæmper altid for den gode idé — uanset hvor den kommer fra.

Du vil arbejde med...
— Digital design
— Identiteter
— Udarbejdelse af pitch- og præsentationsmateriale
— Udarbejdelse af SoMe content
— Konceptudvikling
— Research

I samarbejde med os, vil du sidde med reelle kundeopgaver, internt materiale og være med i ide- og konceptudvikling.
Reglen er, at alle henter sin egen kaffe — Så ingen pedelopgaver.

Men hey… der kommer også andre ting i spil.
Du som person er:
— Frisk, energisk, proaktiv, selvkørende, opsøgende, udadvendt, flink mod dyr og så videre...
— Du har et kreativt mindset og er ikke bange for at dele dine idéer.
— Du kan argumentere for dit design uden at være påståelig
— Erfaren i InDesign, Illustrator, Photoshop - hvis du har erfaring med After Effects og Cinema 4D er det fedt, men ikke et must.
— Er i gang med relevant uddannelse eller lignende – eksempelvis på DMJX, KADK, KEA

Vi vil løbende evaluere hvilke opgaver du sidder med, brænder for og om de stemmer overens med dine forventninger og ønsker til praktikopholdet.
Man må ikke drikke i arbejdstiden men du kan risikere at få tidligt fri, få en øl (eller en eller anden latterlig drink) og så tilfældigvis lyst til at arbejde videre...

Praktikken er fuldtid og ulønnet, men du vil lære og blive udfordret hele vejen igennem.

Længden på praktikken kan spænde fra 3-6 måneder og start og slutdatoen er fleksibel så den kan passe til dit studie.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Interesseret? Så send os en mail med din portfolio og motiveret ansøgning til hello@thirddot.dk