Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Grafisk designer (studentermedhjælper) søges til layoutopgaver på KEA

KEA - Københavns Erhvervsakademi

Studiejob
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

KEA, Københavns Erhvervsakademi, søger en studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen, som skal hjælpe vores grafiker med diverse layoutopgaver og andre kommunikations- og markedsføringsopgaver.

OM JOBBET
Du bliver en del af KEAs kommunikationsafdeling på 12 medarbejdere, der har ansvar for KEAs markedsføringskampagner, sociale medier, hjemmesider, filmproduktion, pressehistorier m.m.. Afdelingen er præget af humor, stærk holdånd og frihed under ansvar. Som studentermedhjælper kommer du primært til at arbejde med layout af brochurer, annoncer, web- og filmgrafik, infografik, bannere på husgavle, plakater på togstationer m.m. Du kommer også til at hjælpe til med andre kommunikations- og markedsføringsopgaver.

OM DIG
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for grafisk produktion, design, kommunikation, markedsføring eller lignende.

Som person er du grundig og energisk, og du er god til at bevare overblikket i pressede situationer. Du er kreativ, har flair for grafisk arbejde og har stor erfaring med Indesign, Photoshop og Illustrator. Yderligere har du gode engelskkundskaber.

Vi tilbyder:
• et spændende, ansvarsfuldt og udfordrende job
• engagerede og gode kolleger
• et udviklingsorienteret og godt socialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone
• en fleksibel arbejdsplads med flekstid.

VILKÅR
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2018 og er på ca. 10 timer/uge med løn og vilkår i henhold til overenskomsten med staten. Vi tilpasser arbejdstiden til dit skema og eksamener på studiet.

ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING HOS KEA?
Så send din ansøgning, CV, eksempler på produkter, du har layoutet og relevante bilag via innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=KEA&JobNoticeId=411 senest den 10. oktober 2018.

Du kan læse mere om KEA på kea.dk. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte grafisk designer Catiá Alves på tlf. 25 36 27 58 eller kommunikationschef Joakim Groth på tlf. 29 11 83 18.

OM KEA
KEA uddanner kompetente og ambitiøse studerende indenfor teknologi og business på programområderne TEKNIK, DESIGN, DIGITAL, BYG og KOMPETENCE. Uddannelserne har dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau, der gør KEAs dimittender eftertragtede på et globalt orienteret arbejdsmarked. Uddannelserne er på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau og udbydes som fuldtids- og/eller deltidsuddannelser. KEA har 500 medarbejdere og ca. 9.000 studerende.