Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Digital Designer

Conference Manager

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Brænder du for at designe brugerflader og taler du flydende HTML/CSS, så tilbyder vi en spændende stilling med fokus på design og brugervenlighed.

I vores grafiske afdeling vil du være med til at udarbejde brugerens vej fra A til B i Conference Manager, samt overlevere knivskarpt markup til vores udviklere, hvorfor det kræver et grundlæggende kendskab til frameworks og dynamisk struktur.

Samtidig vil du få mulighed for at være med til at udtænke løsninger til applikationer, kundespecifikke opgaver og nogle af vores andre webbasseret projekter. Der er rigeligt at tage fat på og derfor er det også vigtigt at du kan arbejde selvstændigt, samtidig med at have øje for at det skal være sjovt og lærerigt.

ER DET HER DIG?
Du brænder for digitalt design og har altid en holdning til dit arbejde. Om du har en uddannelse som mediegrafiker, bachelor i digitalt design eller er autodidakt er ikke så vigtigt for os – det vigtigste er, at du kan dit fag til fingerspidserne og har lyst til at udvikle både dig selv og os andre, igennem daglig sparring og uformel vidensdeling.

Du spænder bredt i dit interessefelt, forstår at sætte dig ind i problemstillinger og er nysgerrig for hvordan maskineriet fungerer, så du har mulighed for at nørde med i det digitale univers – for os handler det nemlig i høj grad om at finde de rette mennesker, som vi har lyst til at være sammen med hver dag.

Vi forventer at du:
• Har min. tre års relevant erfaring fra anden digital virksomhed.
• Er superbruger i Adobe-pakken og har kendskab til Sketch, XD eller lign.
• Har HTML5 og CSS3 på rygraden.
• Forstår at arbejde struktureret og overlevere en opgave videre.
• Kan forfatte en linje eller to ifm. udarbejdelse af brugerflader.
• Kan fremvise ren straffeattest.

Ansøgningsfrist

Kontakt

STADIG INTERESSERET?
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så send os en kortfattet ansøgning, samt CV og vigtigst af alt eksempler på tidligere arbejde, projekter eller hjemmehæklede nørderier.

Da vi vægter sikkerhed og privatliv meget højt, beder vi dig vedhæfte dokumenter i en passwordbeskyttet 7-zip fil med password: CMDigDes2018, til Stephan Houtved på sh@conferencemanager.dk med emnet ”Digital designer”.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!