Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Brand Manager

Profil Rejser

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Profil Rejser er kendt for at designe unikke individuelle rejser til spændende rejsemål verden over. Vores 60 rejserådgivere er specialister i at møde kundernes drømme om den perfekte ferie.

Det er derfor med erfaring og ro i sindet, at vi siger til kunderne: ”Rejsen er din - planlægningen og ansvaret er vores”.

Der er en helt speciel nerve i rejsebranchen. Man arbejder med et produkt, som alle elsker, man er konstant på udkig efter nye fantastiske oplevelser og branchen har altid tiltrukket mennesker, med et lyst sind og godt humør. Men det er også en branche, hvor man skal have noget fra hånden. Tempoet er højt og kunderne er evigt forventningsfulde.
Vores markedsføringsindsats er altafgørende for at skabe et solidt kundegrundlag for forretningen. Konkurrencen er intens og kunderne er flittige til selv at orientere sig online. Vi skal derfor konstant være synlige i markedet med skarpe og appellerende budskaber.

For at styrke denne indsats yderligere, søger vi nu en Brand Manager til teamet.
Hovedopgaverne i dit job vil være:
• Sikre at brandet er positioneret rigtigt i markedet og på alle måder fremtræder og agerer i overensstemmelse med brandets værdier.
• Skabe kampagner og tematiserede indsatser samt orkestrere, at disse bliver eksekveret igennem rette kanaler
• Styre indsatsen og investeringen i, at skabe trafik til de digitale platforme og optimere konverteringen til kontakt mellem Profil Rejser og kunden.
• Identificere nye vækstmuligheder, herunder f.eks. gennem partnerskaber.
Du vil referere til Stine, som er Chief Digital Officer, og du vil have ca. fire medarbejdere under din ledelse.

HVEM LEDER VI EFTER?
Vi gætter på, at den ideelle kandidat kommer med en rimelig solid erfaring fra lignende arbejde i marketing. Men heller ikke så meget, at du forventer at være chef bag et stort skrivebord. Har du mindre end tre års erfaring, er du nok ikke klar. Har du mere end 10 års erfaring, så er du nok for erfaren.

Som du ved kræver denne type job, at man er struktureret, handlekraftig og i det hele taget på toppen af sin projektledelse. Og så skal du være vant til selv at skabe og eksekvere. Hvis du kun kan delegere og købe ind hos bureauer, så er dette job ikke noget for dig.
Som sagt vil du have medarbejdere som referer til dig. Så erfaring med personaleledelse eller et tydeligt talent, for ledelse er absolut relevant.
Ligeledes er en god uddannelse et naturligt plus.

HVAD TILBYDER VI?
Først og fremmest et super spændende job. Profil Rejser er afhængig af en velfungerende marketingindsats og vi er i gang med en transformation, hvor vi gradvist skal tænke og agere mere og mere digitalt.
Dernæst en fantastisk branche, hvor folk på trods af hensigter om det modsatte, ofte bliver i længere tid.
Der er sikkert virksomheder, der betaler lidt bedre end vi gør – men til gengæld er der favorabel adgang til at lære vores produkter bedre at kende.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Se videoen om stillingen her: app.seeknspeak.dk/job/profil-rejser/brand-manager/738

ANSØGNING OG UDVÆLGELSE
Ansøgningsfristen er d. 23. november. Søg jobbet med et CV og en kort skriftlig ansøgning via dette link: app.elvium.com/da/positions/6120/c/applications/new
Blandt ansøgere vil vi udvælge en bruttogruppe til en kort videoscreening.
Det giver dig en chance for at fortælle mere om dig selv og os en chance for at lære dig bedre at kende. Derefter inviterer vi til personlig samtale.

Vi skynder os og lover at processen ikke trækker i langdrag.

Rekrutteringsbureauet SEEKNSPEAK vil hjælpe os med modtagelse og sortering af kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg her: app.elvium.com/?locale=da