Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Brand Strategy Intern

Kontrapunkt

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Kontrapunkt søger en praktikant til vores Brand Strategy-afdeling. Med et skarpt analytisk blik, sans for detaljen og lidt større kærlighed til sproget end de fleste. Så har du en klar holdning til branding og design og en trænet pen, kan vi til gengæld tilbyde et 3-6 måneders praktikophold på et af Skandinaviens førende designbureauer. Du bliver en del af det faste strategi-team med seks dygtige specialister, som dagligt løser opgaver for nogle af Danmarks største brands og internationale kunder.

Som praktikant i vores Brand Strategy team kommer du til at

- lave research og analysere både globalt og nationalt
- assistere i forbindelse med workshops
- skrive fængende tekster på dansk og engelsk til kampagner, brochurer og nettet
- finde på navne til danske og internationale virksomheder
- udarbejde ideoplæg til brandstrategier
- sparre med vores designere og kreative teams

Hos Kontrapunkt lover vi en dynamisk og afvekslende hverdag i et kreativt miljø. Du kommer til at arbejde med dedikerede og søde kollegaer på tværs af fagligheder, kompetencer og projekter. Undervejs diskuterer vi selvfølgelig hvilke opgaver, du brænder for, og som passer til dine ønsker og erfaringer, så du gennemgår det bedste læringsforløb.

Vi forventer, at du er i gang med en journalistisk, samfundsvidenskabelig, erhvervsøkonomisk eller humanistisk uddannelse på fx CBS, KU, RUC eller DMJX.

Praktikopholdet er ulønnet, men efter forløbet kan der for den rette kandidat være mulighed for, at praktikopholdet fortsætter som studiejob med løn.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen, men med mulighed for at aftale nedsat tid i perioder til undervisning eller opgaveskrivning. Varigheden af forløbet er 3-6 måneder.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Hvis praktikopholdet lyder som noget for dig, så send følgende til job@kontrapunkt.com

Motiveret ansøgning

CV

Eksempler på dit tekstarbejde - fx artikler, anmeldelser, pressemeddelelser eller lignende

Mærk emnefeltet Brand Strategy Intern og skriv hvor du har set eller hørt om stillingen. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Christina Juul Bladt, Head of Brand Strategy på 40 40 37 07 eller cjb@kontrapunkt.com.

Ansøgningsdeadline er tirsdag d. 11. december. Samtaler finder sted umiddelbart efter ansøgningsdeadline, og opstart er januar/februar 2019.