Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Marketing Manager

Lundgrens

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Vil du være med til at sætte den strategiske retning for Lundgrens’ marketing og kommunikation? Kan du lede projekter og samtidig fungere som sparringspartner for vores partnere og jurister? Har du erfaring med at omsætte forretningsprioriteter til attraktive marketing- og kommunikationsinitiativer? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en erfaren marketing manager, som kan drive og udvikle Lundgrens’ marketing og kommunikation fra A-Z, og motiveres af at arbejde operationelt såvel som strategisk.
Du vil få en spændende og afvekslende hverdag i et travlt og professionelt miljø, hvor du bl.a. skal:

-Være sparringspartner for Lundgrens’ partnere og jurister i forhold til marketingtiltag og præsentationsmateriale overfor nye og eksisterende klienter
- Udvikle og eksekvere kommunikationsplaner for sociale medier og PR
- Implementere Lundgrens’ Employer branding-strategi i samarbejde med HR
- Skabe en stærk Corporate Visual Identity på tværs af alle kommunikationskanaler
- Understøtte eksekveringen af Lundgrens’ forretningsstrategi gennem målrettet og effektiv kommunikation
- Lede og bidrage i projekter, der kræver stærke kompetencer inden for marketing og kommunikation
- Sikre en høj standard af kvalitet og kreativt arbejde fra eksterne leverandører og kommunikationsbureauer
- Drive planlægningen og markedsføringen af møder og events - herunder alle aspekter der er med til at sikre succes
- Være ansvarlig for rapporteringer og kontakt til internationale opslagsværker/internationale samarbejdspartnere

DIN PROFIL
Som marketing manager vil du arbejde tæt sammen med store dele af organisationen, og dertil have mange forskellige stakeholders. Det er derfor essentielt, at du har sans for detaljen, gode samarbejdsevner og er i stand til at bevare overblikket. Derudover forestiller vi os, at du har:

- En videregående uddannelse og mere end 5 års erfaring inden for marketing og kommunikation - ideelt set fra en intern rolle i en virksomhed og et eksternt bureau
- Solid erfaring med InDesign, PowerPoint og gerne Excel
En perfekt sproglig fremstilling på dansk og er flydende på engelsk
- Flair for at skrive tekster og indhold, der er tilpasset forskellige målgrupper og medier
- Evnen til at forstå forretningen og at oversætte prioriteter til marketing- og kommunikationsinitiativer.

Ansøgningsfrist

Kontakt

KONTAKT OS
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Bettina Hassing på 2524 5101.

Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende holder samtaler. Søg online og vedhæft ansøgning og CV.
Søg via linket her: mkjoblundgreens.azurewebsites.net/da-DK/Application.aspx?VID=2018-12-04

Du kan læse mere om Lundgrens på lundgrens.dk.