Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

PR & Marketing Praktikant

Broste Copenhagen

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Kreativ, motiveret og ambitiøs praktikant til PR/online/marketing.

Har du en passion for interiørprodukter, indretning og er du fortrolig med web og digitale medier?

Broste Copenhagen søger primo april 2019 en praktikant til vores PR og Marketing afdeling. Som praktikant vil du supportere på tværs af PR, online og marketing og du vil referere til vores PR & marketing manager.

Dine opgaver vil bl.a. blive:

• Assistere ved forskellige opgaver inden for digital kommunikation, PR. & marketing.
• Proaktiv kontakt til bolig & interiørredaktører/stylister og bloggere både i Danmark og i udlandet.
• Små grafiske opgaver.
• Udarbejdelse af pressemeddelelser/nyhedsbreve (tekstforfatning).
• Ansvar for udlån og retur til/fra pressen.
• Supportere med vedligeholdelse af online aktiviteter og databaser.
• Praktiske opgaver i forbindelse med salgsmøder, fotoskydninger mm.
• Koordinering samt kommunikation med eksterne partnere og leverandører.
• Håndtering og rapportering af presseklip.
• Diverse ad hoc-opgaver.

Du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation eller marketing. Du skal kunne begå dig flydende på engelsk skriftligt, arbejde selvstændigt og være god til at skabe overblik over dine arbejdsopgaver. Det er desuden en fordel, at du er kreativ og kan tænke ud af boksen. En stor del af vores aktiviteter foregår online, derfor er det vigtigt, at du har interesse og forståelse for sociale medier og generelt digitale platforme. Vi forventer, at du har en skarp pen og er superbruger af Adobe Creative Suite og Officepakken. Og selvfølgelig har du en interesse for møbler og indretning samt kendskab til den danske interiørbranche. Du skal være indstillet på, at arbejdsopgaverne både indeholder praktiske opgaver såvel som opgaver af mere administrativ art.

Til gengæld tilbyder vi muligheden for at få indsigt i en interiørvirksomhed i rivende udvikling.
En spændende hverdag med mulighed for udvikling i et kreativt og afslappet miljø med søde kollegaer. Det er vigtigt for os, at du får nogle håndgribelige og relevante erfaringer ud af praktikopholdet, derfor indgår du selvfølgelig som en ligeværdig del af teamet, og du vil få mulighed for at tage selvstændigt ansvar.

Praktikperioden løber 3-6 måneder og er ulønnet. Arbejdssted er Broste Copenhagens hovedkontor på Sydholmen 9-17, i Hvidovre.

Hvis du har spørgsmål til praktikforløbet er du velkommen til at kontakte PR & Marketing Manager Tina Tran – ttr@brostecph.com

Ansøgningsfrist

Kontakt

CV og ansøgning mailes til ttr@brostecph.com mærket med ”PR & Marketing Praktikant” i emnefeltet.