Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Kreativ og dedikeret praktikant til vores kommunikations- og designafdeling

Årstiderne Arkitekter

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Som kreativ praktikant får du et unikt indblik i kommunikationsafdelingens arbejde, hvor du både får egne ansvarsområder samt opgaver, hvor du assisterer på spændende projekter for Årstiderne Arkitekters brand, samt vores 10 forskellige faglige felter.

Du har en visuel designer og konceptudvikler i maven – og du er æstetiker til fingerspidserne! Du kommer primært til at assistere i arbejdet med Årstiderne Arkitekters brand identitet, og hjælpe med at fortolke og implementere indhold på en lang række platforme og medier – særligt på de sociale medier, hvor du kommer til at konceptudvikle og formidle vores mange historier og projekter med fokus på æstetik, kreativitet og storytelling. Du brænder for at opsøge og formidle den gode historie i video og billeder, og du er dygtig til at eksekvere på dine ideer. Du kommer blandt andet til at prøve kræfter med:

- Udvikling og eksekvering af kreativt content til vores sociale og digitale medier
- Fotografi og video – det er vigtigt, at du er selvstændig, opsøgende og at du har lyst til at udfordre og udvikle dig selv på dette område. Du har lyst til at fange nerven i det daglige tegnestueliv, og videreformidle på en æstetisk og attraktiv måde.

Du bliver en del af en virksomhed, hvor æstetik og kvalitet er afgørende og en kommunikationsafdeling, hvor tempoet og ambitionsniveauet er højt – samtidig med at vi har det sjovt. Vi tilbyder dig at blive en vigtig del af hverdagen i et dedikeret team, hvor du ikke kun ser med, men får lov at prøve kræfter med forskellige typer opgaver. Vi giver dig mulighed for at udfordre og udvikle dig selv og din faglighed på spændende projekter, og du vil løbende få fast sparring fra din vejleder på både det kreative og kommunikative.

Om dig:

- Fotografi og video er dit primære værktøj
- Du har flair for at udføre grafiske opgaver og billedredigering
- Du kan tage initiativ og er opsøgende og udadvendt
- Du har et kreativt mindset og er ikke bange for at dele idéer med dine kolleger

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse på DMJX, KADK, Skolen for Visuel Kommunikation, AAU, RUC eller lignende. Praktikforløbet løber minimum over et semester, og vi yder gerne et tilskud til din SU. Den normale arbejdstid er 37 timer om ugen. Du får din daglige gang på vores kontor i København S.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte brand designer Carina Juul på cjr@aarstiderne.dk eller telefon +45 7024 2180. Send os eksempler på dit arbejde allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!