Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Kuratorpraktikant

Copenhagen Contemporary

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

KURATORPRAKTIKANT
til Copenhagen Contemporary efterår 2019

Copenhagen Contemporary (CC) søger en kunstfaglig praktikant til at assistere i det daglige arbejde med det kuratoriske arbejde: Planlægningen af udstillinger, afviklingen af udstillingsåbninger, samt diverse andre udstillingsrelaterede opgaver. Praktikken er sat til at vare et semester og tilrettelægges efter de af universitetet udstukne retningslinjer for en meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet.

CC giver de besøgende mulighed for at opleve internationalt anerkendt samtidskunst med fokus på installationskunst, performance-baserede udstillinger og fra efteråret 2019 også et nyt læringscenter. CC huser mange forskellige typer arrangementer og er i gang med at udvikle nye formidlingstiltag. CCs mål er at skabe en deltagerorienteret platform for alle generationer – samt arbejde for at blive et vigtigt mødested for et bredt publikum.


Som praktikant får du mulighed for at arbejde med følgende opgaver:

> Bistå med udstillingstilrettelæggelse og gennemførelse

> Samarbejde med det kunstfaglige team om formidlingstekster

> Assistere ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af diverse events

> Korrekturlæsning

> Research-arbejde og tekstproduktion

> Få indblik i fondsansøgnings-arbejde

> Stifte bekendtskab med formidling i udstillingen i samarbejde med udstillingsværterne

> Opdateringen af vores hjemmeside

> Diverse ad hoc opgaver


Kvalifikationer:

> Læser kunsthistorie, visuel kultur, moderne kultur el.lign.

> Er orienteret om både den aktuelle kunst og samfundsudvikling

> Skriver i et klart og velformuleret sprog

> Er flydende på dansk og engelsk

> Er idérig og kan bidrage i alle dele af processen fra udvikling til implementering og drift

> Er en god kollega og hjælper også gerne med praktiske opgaver, når der er brug for det

CC er et internationalt center for samtidskunst i København, der har til huse i 7.000 m2 store haller i den tidligere Svejsehal på Refshaleøen, Københavns nye kulturkvarter. CC har en lille gruppe dedikerede medarbejdere, der alle løfter i flok.

Henvendelse: Seniorkurator Janna Lund, mobil +45 2091 3199

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send en kort motiveret ansøgning senest d. 12. maj kl. 12.00 til janna@cphco.org mærket med ”praktik”.