Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Arrangementspraktikant

Copenhagen Contemporary

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

EVENTPRAKTIKANT
til Copenhagen Contemporary 2019

Københavns kunstcenter Copenhagen Contemporary (CC) søger en praktikant til eventafdelingen, til at assistere i det daglige med afholdelse af arrangementer på CC:
Planlægning af arrangementer, afvikling af arrangementer, samt diverse ad hoc opgaver i forbindelse med udlejning og samarbejder. Praktikken er sat til at vare et semester (om muligt med start fra august) og tilrettelægges efter de af universitetet udstukne retningslinjer for meritgivende praktik.
Praktikken er ulønnet.

CC giver de besøgende mulighed for at opleve internationalt anerkendt samtidskunst med fokus på installationskunst, performance-baserede udstillinger og huser et nyt læringscenter. CC huser mange forskellige typer af arrangementer og er i gang med at udvikle nye formidlingstiltag. CCs mål er at skabe en deltagerorienteret platform for alle generationer – samt arbejde for at blive et vigtigt mødested for et bredt publikum.


Som praktikant får du mulighed for at arbejde med følgende opgaver:

> Ide- og konceptudvikling

> Koordinering af arrangementer

> Kommunikation og samarbejde med CCs samarbejdspartnere

> Afvikling af arrangementer

> Stifte bekendtskab med formidling i udstillingen i samarbejde med udstillingsværterne

> Diverse ad hoc opgaver primært i forbindelse med udlejning og samarbejder


Kvalifikationer:

> Igangværende uddannelse indenfor projektledelse, kulturformidling, oplevelsesøkonomi eller anden relevant uddannelse

> Du interesserer dig for planlægning og eksekvering af arrangementer

> Du har en interesse for den aktuelle kulturelle udvikling

> Er idérig og kan bidrage i alle dele af processen fra idéudvikling til implementering og eksekvering

> Du kan arbejde selvstændigt og motiveret med lyst til både at lære og at tage fat

> Teknisk snilde og praktisk erfaring med projektledelse og/eller arrangementer er en fordel

Der kan forekomme arbejde om aftenen og i weekenden.


CC er et internationalt center for samtidskunst i København, der har til huse i 7.000 m2 store haller i den tidligere Svejsehal på Refshaleøen, Københavns nye kulturkvarter. CC har en lille gruppe dedikerede medarbejdere, der alle løfter i flok.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist

Kontakt

Henvendelse: Arrangementschef Cecilie Brandel.

Send en kort motiveret ansøgning senest d. 09.05.2019 til cecilie@cphco.org mærket med ”praktik”.