Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Kommunikationsansvarlig

Aarhus Festuge

Fuldtid
Placering

Østjylland

Beskrivelse

Elsker du kultur? Kan du kommunikere, så det sitrer i luften omkring dig? Og ser du solide, skønne, sexede og seriøse vinkler på kulturen, hvor du end ser hen? Så er du måske vores nye kollega i Aarhus Festuges sekretariat.

Aarhus Festuge er med mere end 1.000 begivenheder afviklet over ti dage en af landets toneangivende kulturbegivenheder. Vi ser det som vores formål at vække både nysgerrighed, begejstring og forbløffelse, og som kommunikationsmedarbejder bliver det din opgave at sørge for, at så mange som muligt får lyst til at deltage i og bidrage til festen. Dine talerør er både pressen, SoMe og betalt annoncering.

Arbejdsopgaverne er bl.a.:

• at skrive, redigere og igangsætte alle typer skriftligt materiale: Nyhedsbreve, pressemeddelelser, SoMe
• at skrive og redigere Festugens highlightprogram
• at være kontakt til presse, bloggere og andre formidlere; både opsøgende og responderende
• at være tovholder på udviklingen af Festugens platforme for sociale medier
• medieovervågning og sparring med Festugens direktør om deltagelse i aktuelle kulturdagsordener

Vi forventer, at du:

• har erfaring med kommunikation og skriftlig formidling og derved forståelse for hvordan man får skabt stærke historier om Aarhus Festuge og de mange begivenheder, vi hvert år præsenterer
• har erfaring med formidling til mange forskellige mål­grupper og samtidig har stor lyst til at prøve nye mulig­heder ift. at arbejde med vores publikum(s-grupper)
• har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
• kan arbejde i en organisation hvor arbejdsintensiteten stiger frem mod den årlige begivenhed og derfor i perioder kan arbejde meget og længe
• er struktureret og kan holde overblikket, selv når der er meget at lave
• kan arbejde og holde fokus, selv når vi i periode er mange kolleger og har mange besøgende på kontoret
• arbejder engageret, selvstændigt og med stort gehør for dine kollegers mangeartede arbejdsprocesser
• er en venlig og imødekommende person, som forstår at samarbejde med mange forskellige mennesker
• enten har praktisk erfaring med sociale medier – eller ikke er bange for at kaste dig ud i dem

Det er en fordel, hvis du:

• har erfaring med kommunikation inden for kulturområdet
• har et godt netværk inden for presse/medier
• arbejder godt under pres og bevarer det gode humør selv i de hektiske perioder

Vi kan tilbyde:

• en tidsbegrænset stilling fra 1. januar til 30. september med mulighed for forlængelse
• en kreativ arbejdsplads med højt til loftet, humoristisk omgangstone og plads til udfoldelse
• sparring med dygtige kolleger med meget forskellige kompetenceområder
• et stort netværk inden for kultur, presse, erhvervsliv og det politiske miljø

Sekretariatet består af 12 faste medarbejdere, der sammen skaber Aarhus Festuge, en årligt tilbagevendende kunst- og kulturbegivenhed, der over ti dage fra slut august præsenterer over 1.000 arrangementer på mere end 100 lokationer. Til at hjælpe den faste stab bidrager 250 frivillige til at få det hele til at ske og med godt 900.000 besøg over de ti dage er Festugen en væsentlig aktør i det danske kulturliv.

Som kommunikationsmedarbejder hos Aarhus Festuge bliver du en del af kommunikations- og markedsføringsafdelingen, der kommer til at bestå af vores grafiker, en PR & marketingmedarbejder (endnu ikke besat) og dig selv. I travle perioder suppleres afdelingen med to-tre praktikanter. Stillingen er 37 timer ugentligt fordelt over året – dvs. der må påregnes en del overarbejde i månederne op til Festugen, men tid og ro til afspadsering/blød start i foråret.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Ansøgning og CV bedes sendt samlet i én pdf til job@aarhusfestuge.dk med emnet ”Kommunikationsmedarbejder”. Samtaler forventes afholdt i uge 46. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Rikke Øxner på tlf. 87 30 83 00 eller mail: rikke@aarhusfestuge.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!