Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Kommunikationspraktikant i Villa Kultur

Villa Kultur

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

VILLA KULTUR SØGER EN KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT MED FLAIR FOR KULTURFORMIDLING OG VISUEL KOMMUNIKATION.

Brænder du for at arbejde med kommunikation og tør du være ambitiøs på vegne af Københavns kulturliv? Så er det måske dig, vi søger! Som kommunikationspraktikant i Villa Kultur skal du have mod på at kaste dig ud i nye udfordringer, kunne arbejde selvstændigt og have øje for den gode historie i alt, hvad du laver. Vi arbejder i et ambitiøst og kreativt iværksættermiljø, og vi kan tilbyde dig en praktikplads, hvor der er plads til idéudvikling og medbestemmelse, så du kan sætte dit præg på kulturlivet i København.

HVEM ER VILLA KULTUR?
Villa Kultur er en nonprofit forening stiftet i april 2017 og er et arbejdsfællesskab for kulturelle iværksættere. Villa Kultur rummer i dag mere end 50 mindre virksomheder, foreninger og freelancere, der har sin daglige gang i vores villa på Østerbro. Vores medlemmer arbejder med kultur i alle afskygninger fra design, antropologi og filosofi til magasiner, events og film. Villa Kultur er et fællesskab og et hus for nye måder at udvikle kultur på, hvor et vækstlag af kulturskabere møder de etablerede kulturinstitutioner og bidrager til Københavns kulturliv gennem arrangementer, udstillinger og forestillinger.
Så har du lyst til at blive en del af et kreativt, nyopstartet arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dine evner indenfor markedsføring og kommunikation, så er dette en unik mulighed for en praktikplads med masser af ansvar, plads til udvikling og stort netværk i Københavns kulturliv.

KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT
Som praktikant i Villa Kultur bliver du en vigtig del af vores lille sekretariat. Du får mulighed for at sætte dit præg på Villa Kulturs agenda og bidrage til at optimere og videreudvikle Villa Kulturs kommunikation og marketing.

ARBEJDSOPGAVER
• Udvikle koncepter og content til sociale medier, nyhedsbreve og hjemmeside
• Udarbejdelse af tekster til og vedligeholdelse af div. platforme (primært digitalt)
• Opdatering og vedligeholdelse af website
• Planlægning og produktion af nyhedsbreve
• Grafiske opgaver
• Mindre ad hoc-opgaver

DU HAR GERNE ERFARING MED
• Social Media markedsføring
• Gode skriftlige kommunikationsevner og sans for formidling
• Adobe programmer som Photoshop & InDesign
• Erfaring med filmredigering og/eller foto er et plus


VI KAN TILBYDE
• Et arbejde der skaber værdi for Københavns kulturliv
• Arbejdserfaring med kommunikation og markedsføring
• Et kreativt og inspirerende arbejdsmiljø i magiske rammer
• Mulighed for at afprøve dine faglige kompetencer
• Indflydelse på egne arbejdsopgaver.
• Et omfattende professionelt netværk og en arbejdsdag blandt samtlige kulturiværksættere.
• Løbeklub, fredagsbar, festudvalg og andre sociale aktiviteter
• Vi er åbne overfor at tilpasse praktikstillingen til studieordningens krav


Praktikstillingen er som udgangspunkt på 37 timer med fleksibilitet over for studieorienterende opgaver. Praktikstillingen er ulønnet med start midt januar 2020 og er fordelt over et semester.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Ansøgningsfristen er 18. november, så skynd dig til tasterne og send fluks en ansøgning sammen med dit CV til job@villakultur.dk, med teksten “Kommunikationspraktikant” i emnefeltet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Matilde Lund Larsen på matilde@villakultur.dk

Samtaler finder sted i uge 48.

Vi glæder os til at høre fra dig!