Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

TEAMCHEF TIL TV 2 - DESIGN & PROMOTION

TV 2

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Vi søger en empatisk teamchef til Design & Promotion-teamet under Kommunikation og Marketing. En teamchef med stor brand- og systemforståelse som kan få en række dygtige og erfarne medarbejdere til at nå nye højder sammen.

Job- og ansvarsområder
Du vil som teamchef indgå i designteamet i Design & Promotion, som er en del af Kommunikation og Marketing. Designteamet har det overordnede ansvar for TV 2s brandarkitektur og brandidentiteter på alle medieplatforme. Vores brands er TV 2, TV 2 PLAY, TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI, TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X. Derudover varetager vi også TV 2 koncernens identitet.

Du bliver chef for et team med fem dygtige medarbejdere. Du har ledelseserfaring og befinder dig godt både i leadership- og managementrollen. Som teamchef bliver du en aktiv medspiller, der sammen med dit team formår at forfølge både TV 2s strategi og afdelingens mål.

Designteamet består af designchefen, designmanagere og motiondesignere. I et tæt samarbejde med husets øvrige UX’ere, AD’ere, marketingafdeling og en række andre samarbejdspartnere på tværs af TV 2, samt eksterne samarbejdspartnere, skal du medvirke til, at TV 2s brands møder brugerne på bedste vis - uanset hvor de befinder sig.

Om dig
Du er stærk på identitets- og procesdesign. Du er struktureret og ansvarsfuld og har et strategisk og positivt perspektiv. Du er imødekommende og udadvendt, og du evner at give plads til dine medarbejdere.

Du har masser af drive, er selvkørende og proaktiv. Du er vant til at arbejde med brandidentiteter og designsystemer på tværs af platforme. Du er systematisk og metodisk, og du er en dygtig kommunikator, der forstår at sælge løsninger ind på højt niveau.

Du er vant til tværfaglige samarbejder. Du ved hvor vigtigt det er, at der er overensstemmelse på tværs af interessenter, og kan tydeliggøre konsekvenserne af de valg, der træffes.

Vi forventer, at du
- Har ledelseserfaring og brænder for at udvikle både medarbejdere og produkter
- Har flere års erfaring fra bureau eller medievirksomhed
- Har en uddannelse fra en af landets designskoler, ITU eller tilsvarende
- Arbejder naturligt med designsystemer og implementering
- Har erfaring med at arbejde på tværs af fagligheder og er god til co-creation
- Er vant til at arbejde med agile processer, projektplanlægning og roadmaps
- Kan eksekvere egne designopgaver

Vi tilbyder
- Et dynamisk miljø og stor kontaktflade til professionelle kolleger i hele TV 2 huset
- Muligheden for at præge nye arbejdsgange i designteamet og på tværs af TV 2 huset
- Et tæt samarbejde med et dedikeret og ambitiøst designteam
- Sparing og makkerskab med Design & Promotionchefen
- Mulighed for at påvirke udviklingen af TV 2s brands i et hastigt forandrende medielandskab

Udover at være teamchef for et dedikeret designteam, bliver du en del af Kommunikation og Marketing, som er en af landets mest ambitiøse, kreative og målbevidste marketingafdelinger. Vi leverer tilsammen flere touch points end noget andet mediehus i Danmark.

Kommunikation og Marketing består af knap 85 medarbejdere, blandt andre marketingstrateger, community managers, brandingeksperter, konceptudviklere, speakere, kommunikationskonsulenter, designere og producere. Vores kerneværdier er ambition, dialog, vitalitet og dedikation. Fire værdier som indarbejdes i vores tilgang til hinanden, og til de produkter vi udkommer med.

Se mere på tv2marketing.dk

Yderligere information
Du skal være indstillet på at have delt arbejdsplads imellem Odense og København. Typisk skal du være 1-2 dage i Odense og 3-4 dage i København om ugen.

Send din ansøgning i dag, da samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.