Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Kulturproducent / kommunikation

Talk Town

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Interesserer du dig for kultur, projektledelse og ligestilling? Har du viden om om strategi, kommunikation og oplevelsesøkonomi, og lyst til at afprøve det i praksis? Interesserer du dig for foreningslivet og politik?
Talk Town leder lige nu efter uni praktikanter til foråret 2021, har interesse for at udvikle sig indenfor følgende områder:

Eventproduktion: programudvikling, briefings til aktører, produktionsplaner, tilladelser mm. Også digital konferenceplanlægning.

Kommunikation: strategisk SoMe, hjemmesideopdateringer, presse, bidrag til projektbeskrivelser, evalueringer mv.

Afvikling: praktisk afvikling af festival, digitalt indhold, frivilligkoordinering mv.

Du vil i samarbejde med Talk Towns sekretariat være med til at producere Talk Town 2021. Du kommer til at arbejde tæt med ledelsen, der støtter dig i din læring og faglige udvikling hele vejen igennem, med masser af muligheder for faglig sparring og udvikling af dine ideer. Du kommer til at være med til at producere og afvikle Danmarks største ligestillingsfestival, og får berøring med en masse aktører fra den danske ligestillingsdebat, fra politiske partier til erhvervsliv og græsrødder.

I løbet af praktikken, vil du få mulighed for at få berøring med både eventkoordination, kommunikation og afvikling. Vores hovedfokus er, at du får en spændende, lærerig praktik som er studie- og karriererelevant. Derfor har du også meget at skulle have sagt, i forhold til hvilke opgaver du helst vil sidde med. Måske ved du det fra starten, måske finder du ud af det undervejs!

Hvornår: 1. februar til 15. Juni 2021
Hvor: Talk Towns kontor på Niels Hemmingsens Gade 10, København K

Vi leder efter en eller flere studerende som:

*Kommunikerer klart og tydeligt på dansk - det er en fordel hvis du også skriver godt på engelsk, da vi også har internationale aktører og gæster
* Er struktureret og har et godt overblik. Du er god til at planlægge din egen tid
* Har masser af gå-på-mod og kan tage initiativ
* Kan lide at tale med mange og forskellige mennesker
* Indgår naturligt i et lille kerne-team, er imødekommende og fleksibel
* Du er nysgerrig på samfund og ligestilling, og vores aktørers behov

Praktikpladsen kan tilrettelægges så den passer rundt om studie og evt studiejob, og der er derfor mulighed for både fuldtid og deltid. Vi aftaler startdato sammen, men gerne fra starten af februar 2021. Vi tilbyder en praktikplads i et dynamisk sekretariat med entusiastiske og hjælpsomme kolleger. Du kan forvente et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø.

Det er dit ansvar at afklare, at praktikforløbet stemmer overens med de gældende regler på dit studie. Har du spørgsmål til praktikken, kan du kontakte sekretariatsleder Julie Zerlang på julie@talktown.dk eller tlf 93890510.

OM TALK TOWN
Talk Town er en folkelig debatfestival; en samtaleby om køn, ligestilling og feminisme; et forum for dialog på tværs af faglig og personlig erfaring; et sted for nysgerrighed, netværksdannelse og dialog.

Festivalen er aktørbaseret i stil med folkemødet på Bornholm. Det vil sige, at den fungerer som en tværfaglig, social og kulturel ramme for organisationer, erhvervsliv, foreninger, græsrødder, aktivister, uddannelsesinstitutioner, engagerede borgere og internationale meningsdannere m.fl., hvori de kan bidrage med netop deres mærkesager.

Talk Towns formål er at skabe en platform for netværk og dialog, hvor der er plads til uenighed og forskellige perspektiver, der kan mødes på kryds og tværs, men som alle peger ind i samme hovedvision; ligestilling.

Læs mere på talktown.dk

Ansøgningsfrist

Kontakt

Interesseret? Så send en kort ansøgning og dit CV til info@talktown.dk inden d. 20. November 2020. Vi indkalder til samtaler løbende.