Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

UX Designer

Duckwise

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Hos Duckwise udforsker og udfordrer vi det digitale landskab med fokus på, at bringe vores kunder tættere på deres brugere. Netop nu leder vi efter en passioneret UX Designer, der kan lede workshops samt lave indsigtsfuldt researcharbejde. Vi søger én, der evner at simplificere det komplekse og bygge bro mellem forretning og brugere, da det er altafgørende for virksomhedernes succes i den nye virkelighed.

Hos os vil du være med til at skabe meningsfulde brugeroplevelser på enhver digital platform. Du vil blive en vigtig del af et kompetent team, og være med til at forme projekter i tæt samarbejde med Digitale Designere og udviklere. Vi forventer, at du som UX Designer går undersøgende til værks, tænker konceptuelt og ved, hvordan du skal teste løsninger.

Det er ideelt, hvis du:

- Har erfaring med afholdelse af brugerinterviews og andre researchmetoder
- Er vant til at udarbejde og overlevere wireframes
- Er systemtænker og kan designe på tværs af skærmstørrelser og platforme
- Kan arbejde målrettet og resultatorienteret – vi designer for kunder, ikke kritikere
- Kan håndtere flere projekter på én gang
- Er selvkørende og selvlærende – du forbedrer dine evner og skubber holdet fremad
- Er superbruger af vektorbaserede tegneværktøjer – vi bruger primært Sketch og Figma
- Har erfaring med at bygge interaktive prototyper
- Er en god kommunikator og kan håndtere kundekontakt
- Er detaljeorienteret med en sund grad af perfektionisme
- Har erfaring fra en lignende stilling


Det er et kæmpe plus, hvis du:

- Har erfaring med agil udvikling, såsom Google Design Sprints
- Har erfaring med projekthåndteringsprogrammer, såsom Jira, Trello eller lign.
- Har erfaring indenfor app- og webudvikling og kendskab til HTML/CSS
- Har erfaring med Conversational UI


Vi tilbyder:

- Arbejdsplads i hjertet af København
- Høj grad af indflydelse på vores arbejdskultur og opbygning af teamet
- En inspirerende, social og alsidig arbejdskultur med plads til både job og fritid
- Tæt samarbejde med yderst kompetente udviklere
- Sund frokostordning
- Pension og sundhedsforsikring
- Corona-sikre sociale arrangementer og fredagsbarer
- Årlig strategitur (ofte til udlandet)




Om Duckwise
Duckwise er et digitalt designbureau med base i København, Aarhus og Aalborg. Vi er et team af nysgerrige designere, der brænder for at udforske det digitale landskab, løse problemer gennem design og teknologi og ikke mindst have det sjovt imens vi gør det.

Med en masse erfaring i bagagen, ansætter vi henholdsvis designere med fokus på UX og designere med fokus på UI. Det gør vi, fordi vi mener, at det højner kvaliteten af produktet. Det betyder, at du som UX’er ikke forventes at have stærke UI-kompetencer, men at du udfordrer det visuelle udtryk, når du mener, det bør udfordres.

Hos Duckwise holder vi hierarkiet så fladt som muligt, og der er god plads til medbestemmelse og indflydelse på de projekter, vi arbejder med.

Vi har ambition om at være et progressivt moderne designbureau. Hvis du har lyst til at være en del af denne mission, så send din ansøgning til os hurtigst muligt.