Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

SoMe praktikant

Bedre Nætter

Praktik
Placering

Østjylland

Beskrivelse

Er du på udkig efter et sted, hvor du kan udfolde dit kreative knowhow? Et sted hvor læringskurven er stejl, miljøet er ungt, og ambitionerne når langt ind i den syvende himmel? Kom til os!

Brænder du for online marketing, kommunikation og sociale medier? Og har du et godt øje til den gode historie?

Så er vi måske hinandens – den vi hver især har ledt efter.

Du kommer med:
- SoMe-tække og en nysgerrighed efter at bruge det i brandsammenhæng.
- Initiativ og er klar på at kaste dig ud i nye indholdsformater.
- Fylde og retoriske færdigheder til de tomme ord.
- Skabergen og trang til kreativ udfoldelse.
- Kommerciel entusiasme.
- Begejstring for visuel kommunikation (fx foto, video, grafisk design).

Vi bytter med:
- Rammer for kreativiteten. Så du har de bedste forudsætninger for at sprænge dem.
- Masser af muligheder for at tage del i planlægningen, eksekveringen og være ansvarlig for forskellige kommunikationsprojekter på vores sociale medier.
- Skills i skarp, målgruppebaseret kommunikation målrettet vores sociale medier.
- Indsigt i at ”sælge” det produkt, som måske er sværest at sælge i hele verden: God søvn.
- Føling med at arbejde i en mindre virksomhed, hvor tingene går stærkt.

Skulle du gemme på flere talenter, skåler vi på det. Hos os har du nemlig mulighed for at skabe både indhold og indflydelse. Vi sætter en ære i at klappe hinandens skuldre og slå et slag i bordet. Originalitet og kampgejst er egenskaber, som vi hver morgen byder velkommen, og vi gør en dyd ud af at få folks skillset bedst muligt i spil.

Som praktikant hos os bliver du en del af et stærkt hold på tre engagerede, selvstændige og nysgerrige praktikanter. I vil sammen udgøre jeres eget team med selvstændige ansvarsområder. Selvfølgelig med daglig sparring med resten af content- og marketingafdelingen.

Som praktikanter vil I komplettere vores afdeling, og med hjerner der både er tværfaglige og in sync, vil vi i samarbejde hjælpe hinanden med at Bedre Nætter både er underholdende og inspirerende, når vi løber over stepperne på diverse kanaler. Og hvis vi selv skal sige det - og det skal vi jo i det her jobopslag - har vi et ret godt hold, hvor vi både kan grine med og af hinanden og faktisk synes, det er fedt at bruge tid sammen.

Stillingen er 37 timer om ugen, og praktikperioden er ulønnet – vi betaler naturligvis din frokost, og kvitterer med en masse ny viden og et fedt arbejdsmiljø. Praktikstart er august 2021 på vores kontor i hjertet af Aarhus. Vi er åbne for at ansætte efter endt praktik og er selvfølgelig fleksible i forhold til både dit studie og dine eksamener i praktikperioden.

Ved spørgsmål kan du kontakte Thomas Barker, Head of Marketing & Branding, på thomas@bedrenaetter.dk