Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

SEO Specialist

KYNETIC

Fuldtid
Placering

Østjylland

Beskrivelse

Til vores kontor i Aarhus søger vi en ambitiøs SEO Specialist, der brænder for digital marketing og som vil være arkitekten bag store, ambitiøse SEO-projekter for mellemstore og store virksomheder/brands.

Til dagligt vil du indgå i vores SEO-team, der tidligere har vundet Nordic Search Awards 2020 for bedste indsats i Danmark i vores samarbejde med mobilselskabet DUKA A/S. Med andre ord får du kollegaer, der er blandt de bedste til det de laver og som, ligesom dig, brænder for at sætte en ny standard for performance marketing.

Som SEO-specialist kommer du til at arbejde med 360 graders søgemaskineoptimering for en række af vores kunder, og du vil komme til at arbejde med branchens førende metoder, frameworks og tilgange.

Dit fokus bliver, med udgangspunkt i din erfaring og indsigt i kundens data, at udarbejde solide SEO-strategier og eksekvere på dem efterfølgende. Herunder kommer du til at arbejde med de 4 hovedgenrer i SEO;

- Teknisk SEO
- Onpage/off page SEO
- Linkbuilding
- Content marketing

Du kommer til at udføre tekniske audits og anbefalinger til optimeringer herfra for vores kunder. Derudover bliver du en ekspert i vores efterspørgelsesanalyse, og kommer løbende til at udarbejde content-briefs og linkbulding planer, der hovedsagligt består af betalt linkbuilding via advertorials, partnerskaber, outreach mm.

Du vil ofte arbejde tæt sammen med kollegaer i vores content-team, hvor din rolle særligt er fokuseret på at levere dataanalyser, onpage-optimering, linkbuilding briefs og anbefalinger

Slutteligt kommer du naturligvis til at afholde kundemøder, workshops og afrapporteringer til vores kunder sammen med resten af teamet.

Som ansat i KYNETIC får du tid og mulighed til faglig fordybelse og udvikling i vores KYNETIC-labs, hvor vi eksperimenterer med nyeste teknologier og bl.a. arbejder
med udviklingen af state-of-the-art SEO-produkter baseret på PowerBi, R, Google Big Query, SemRush, SuperMetrics, mm.

----------------------------------------------------------------

Vi forventer at du har minimum 2 års hands-on erfaring med søgemaskineoptimering og grundsøjlerne heri. Du kender Googles vigtigste retningslinjer og kender forskellen på whitehat SEO og grey hat SEO. Derudover forventer vi at du har en relevant uddannelse inden for enten IT, naturvidenskab eller marketing/kommunikation.

Vi er et ambitiøst team med en arbejdsplads hvor der er højt til loftet og enormt plads til udvikling – både personligt og fagligt. Vi forventer at du formår at tænke hollistisk, være proaktiv og drives af at skabe resultater for vores kunder.

Vi er et af de hurtigst voksende digital marketing agencies i Norden, den yngste vinder af Nordic Search Awards nogensinde, det højeste scorende Facebook Bureau i Danmark og det eneste bureau med en medfødt specialisering at bruge AI og machine learning til at få mere ud af budgetterne.

Derfor tør vi godt kalde os det absolut førende digital marketing performance bureau herhjemme.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Søg stillingen igennem vores ansøgningsformular via linket herunder.

kynetic.dk/karriere/seo-specialist

Husk at vedlægge opdateret CV, motiveret ansøgning på maksimal én side,
samt dokumentation af tidligere relateret arbejde.

Spørgsmål til stillingen kan ske til careers@kynetic.dk