Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

STUDIO OG CONTENT MANAGER

New Creations // Wulffmorgenthaler

Deltid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Film og TV-produktionsselskabet, New Creations/Wulffmorgenthaler søger en selvstændig og udadvendt Studio og Content manager, som skal stå for koordinering af produktion af Wulffmorgenthalerstriben, lede den daglige drift af vores studie samt planlægge og udgive indhold på vores sociale kanaler.

Stillingen dækker over koordinering, mindre grafiske opgaver, planlægning af SoMe indhold og kontakt med samarbejdspartnere både i og udenfor Danmark. Du vil få stor indflydelse på planlægning af din egen dagligdag. Arbejdstiden er 25 timer om ugen.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i at:

— Koordinere produktionen af vores tegneseriestriber, herunder Wulffmorgenthalerstriben
— Koordinere og lede den daglige drift af kontoret 
— Koordinering og udarbejdelse af SoMe content
— Opdatering af hjemmeside i Word Press
— Ansætte praktikanter

Til dagligt bliver du en del af en mindre virksomhed med højt ambitionsniveau og arbejdsglæden i fokus. Du skal være god til at bevare det store overblik og samtidig ikke være bange for at lade de parktiske opgaver fylde. Det er vigtigt at du kan lide at koordinere og lede den daglige gang på et kreativt kontor. Herudover skal du kunne adobe pakken - hovedsagligt - Photoshop InDesign og Illustrator og elske de sociale medier. Hos New Creations kan vi tilbyde dig en kreativ, sprudlende og ambitiøs arbejdsplads, hvor du kan være med til at skabe fede projekter og et godt arbejdsmiljø.

Hos New Creations har vi fokus på bæredygtighed, ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge ovenstående stilling, uanset etnisk baggrund, seksualitet, køn, alder, religion eller handicap.

New Creations ApS ligger på Siljangade 1 på Amager – tæt på en metrostation.
Vi er en dynamisk arbejdsplads, som arbejder med kreativt indhold som TV-serier, spillefilm, tegneserie-striber, bøger etc. Vores katalog dækker blandt andet over TV-serier som Perfekte Steder, Try Hard og spillefilm som Mugge & Vejfesten. Produktionelt er vi hos New Creations vant til at op- og nedskalere i forhold til de projekter, vi har gang i, og vi er vant til at bygge unikke produktionspipelines til vores projekter. Det skaber en helt særlig dynamik og et livligt arbejdsmiljø.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Ansøgninger eller spørgsmål til stillingen sendes til vores redaktør, Pernille Bønløkke, på pbt@ncreations.com.

Vi ønsker stillingen besat fra 16. august. Samtaler vil blive afholdt i starten af august