Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Digital Grafiker

Georg Jensen Damask

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Georg Jensen Damask søger en erfaren digital grafiker

Vil du være med til at brande et af Danmarks stærkeste design- og livsstilsbrands?

Hos Georg Jensen Damask søger vi en erfaren digital grafiker til at producere visuelle oplevelser, der både fungerer godt på tværs af platforme, og som er let for brugerne at afkode. Stillingen kræver en person, som er stærkt detaljeorienteret og som har erfaring med visuelle identiteter.

Dine vigtigste arbejdsopgaver og ansvarsområder:
• Du bliver ansvarlig for at folde det visuelle univers ud på vores internationale online salgs- og marketingkanaler på tværs af flere brands, herunder kvalitetskontrol for at sikre, at den visuelle identitet og guidelines overholdes.
• Du skal designe og producere spændende og engagerende grafik og visuelle oplevelser med hovedvægt på online, men også i mindre omfang til vores butikker og interne fysiske grafikbehov.
• Du skal kunne konceptualisere kreative ideer sammen med resten af Brand- og Marketing-teamet.
• Du skal være med til at eksekvere og udgive redaktionelt indhold.
• Du skal kunne bevare konsistensen i vores visuelle identitet på tværs af online og offline kanaler.
• Du skal stå for layout og produktion af tryksager i mindre omfang.


Kvalifikationer og erfaring:
• Er superbruger af Adobe-pakken (Photoshop, Illustrator og InDesign).
• Har erfaring med at skabe grafik og visuelle oplevelser til Ecommerce, websites, email, SoMe, digital annoncering etc.
• Har forståelse for UI design og digitale brugeroplevelser.
• Har erfaring med at levere ind til CMS-systemer, email-systemer og paid marketing på SOME og Google.
• Har forståelse for, at grafik skal virke på mange forskellige digitale kanaler som IG, FB, Email, Ecommerce etc.
• Er detaljeorienteret med evnen til at levere et fantastisk produkt under stramme deadlines med upåklagelig opmærksomhed på detaljer.
• Har kommerciel forståelse og erfaring med at arbejde med både kreative og forretningsmæssige mål – og med visuelle identiteter.
• Har gode kommunikationsevner og er en fleksibel og samarbejdende teamplayer i et tværfunktionelt miljø.


Vi tilbyder:
• En spændende stilling i vores afdeling i Hellerup
• Et team af søde kollegaer og et godt arbejdsmiljø
• 37 timers arbejdsuge
• Løn efter kvalifikationer


Stillingen refererer til vores Creative Director, Cecilie Svanberg, og din arbejdsplads vil være på vores kontor i Hellerup.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive en mail eller ringe til Cecilie på mobil 2325 8196 eller mail csv@damask.dk
Vi holder samtaler løbende da vi skal bruge en kollega hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send os dit CV samt adgang til din portfolio til job@damask.dk

Vi holder samtaler løbende da vi skal bruge en kollega hurtigst muligt.