Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

PR & Marketing Praktikant

Fabelab

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Har du en passion for børneprodukter og interiør, og er du fortrolig med web og digitale medier?

Fabelab søger primo november 2021 en praktikant til vores PR og Marketing afdeling. Som praktikant vil du supportere på tværs af PR, online og marketing og du vil referere til vores Marketing Manager.

Dine opgaver vil bl.a. blive:

• Assistere ved forskellige opgaver inden for digital kommunikation, PR & marketing.
• Proaktiv kontakt til redaktører/stylister og influencere både i Danmark og i udlandet.
• Grafiske opgaver.
• Udarbejdelse af pressemeddelelser/nyhedsbreve (tekst forfatning).
• Ansvar for udlån og retur til/fra pressen.
• Supportere med vedligeholdelse af online aktiviteter og databaser.
• Håndtering og rapportering af presseklip.
• Diverse ad hoc-opgaver.

Du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation eller marketing. Du skal kunne begå dig flydende på engelsk, arbejde selvstændigt og være god til at skabe overblik over dine arbejdsopgaver. Det er desuden en fordel, at du er kreativ og kan tænke ud af boksen. En stor del af vores aktiviteter foregår online, derfor er det vigtigt, at du har interesse og forståelse for sociale medier og generelt digitale platforme. Vi forventer at du har en skarp pen og er superbruger af Adobe Creative Suite og Office Pakken. Du skal være indstillet på, at arbejdsopgaverne både indeholder praktiske opgaver såvel som opgaver af mere administrativ art.

Til gengæld tilbyder vi muligheden for at få indsigt i en designvirksomhed i rivende udvikling.
En spændende hverdag med mulighed for udvikling i et kreativt og afslappet miljø med søde kollegaer. Det er vigtigt for os, at du får nogle håndgribelige og relevante erfaringer ud af praktikopholdet, derfor indgår du selvfølgelig som en ligeværdig del af teamet, og du vil få mulighed for at tage selvstændigt ansvar.

Praktikperioden løber 3-6 måneder og er ulønnet. Arbejdssted er Fabelabs hyggelige kontor i Store Kongensgade, København K.

Hvis du har spørgsmål til praktikforløbet er du velkommen til at kontakte Marketing Manager Tina Tran – tt@fabelab.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist

Kontakt

Send din ansøgning til vores Marketing Manager, Tina Tran, på tt@fabelab.dk