Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Erfaren Digital Designer med UX forståelse

Solteq

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Solteq søger en Erfaren Digital Designer med UX forståelse til vores kontor i København

Drømmer du om at arbejde for en dynamisk virksomhed midt i København med masser af ambitioner og fart over feltet? Så er dette et job for dig.
Vi etablerede for et halvt år siden en UX & Design afdeling, og har i opstartsfasen kun været én mand i teamet. Men, vi er i udvikling, og har brug for flere kompetente kræfter.
Vi søger derfor en super dygtig digital designer med mindst 5 års erfaring som art director, digital designer eller lign., der har en overbevisende portfolio, bestående af stærke designs til e-commerce, digitale universer, visuelle identiteter og kampagner.
Det er en unik rolle, da du skal være med til at forme teamet og dets fremtid sammen med Head of UX & Design. Ambitionerne er høje, vi har fart på og kunderne venter.

Dine primære opgaver
Du skal hjælpe med at udvikle intuitive, smukke brugeroplevelser med e-commerce i fokus. Vores kunder har brug for den ultimative, skræddersyede løsning til deres behov, og den skal du være med til at skabe.
Det kan være webdesign, point of sale, checkout flows, interne systemer, CMS overlays, designguides, identiteter og meget mere. Opgaverne opstår som vi får kontakt til nye kunder, og når vi analyserer, hvor vi kan hjælpe vores nuværende.

Det er vigtigt, at du
... har flere års erfaring og meget gerne fra bureau.
… udover at være en fænomenal designer, også har god forståelse for UX.
… er vant til at præsentere dine designs og interaktive prototyper for kunder og beslutningstagere.
… forstår kundepsykologi og selvstændigt kan drive projekter sikkert fra brief til præsentation, uden at springe over hvor gærdet er lavest.
… tager ansvar fra dag ét og er både selvkørende og proaktiv.
… føler dig 100% hjemme i Figma, og at du naturligvis kan Adobes programmer på rygraden.
… er vant til at arbejde med udviklere og overlevere korrekt.
Som person er du desuden udadvendt og kreativ med masser af humør. Du taler dansk, men kan også flydende engelsk. Der er selvfølgelig mulighed for at arbejde hjemme, men til at starte med, vil vi gerne have dig på kontoret så meget som muligt, for at skabe relationer og sprede budskabet om vores services.

Om os
Solteq er et nordisk softwarehus med speciale inden for digitalisering. Vi har mere end 600 ansatte fordelt i Norden. Kontoret du vil skulle arbejde fra ligger på Havneholmen i København lige mellem Bryggen og Vesterbro, hvor vi sidder cirka 40 ansatte. Vi har højt til loftet, og vi brænder for at udvikle og designe engagerende platforme.

Praktisk
Jobbet er fuld tid og med start hurtigst muligt. Løn efter kvalifikationer.