Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Stylist & Visuel Storyteller

The Poster Club

Fuldtid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Har du styr på de nyeste tendenser inden for boligtrends? Og har du et skarpt æstetisk øje? Så har du nu muligheden for at blive stylist for en kreativ virksomhed i hjertet af København.

STILLINGEN
Som vores in-house stylist bliver du en del af et team af kreative specialister, som alle arbejder ambitiøst med visualisering og formidlingen af vores brand og produkter. Du vil i særdeleshed arbejde tæt sammen med vores in-house fotograf med et fælles ansvar for at opbygge den visuelle storytelling, herunder styling af produkt- og lifestylebilleder.

Vi har høje ambitioner og producerer hver uge rigtig meget content. Det er derfor vigtigt, at du kan trives i en travl og kreativ hverdag, at du er motiveret og går positivt til alle slags opgaver. Du vil få ansvaret for en række kreative opgaver inden for styling og er med til at definere og videreudvikle The Poster Clubs udtryk. Du har et naturligt flair for at planlægge din tid for at møde deadlines og er god til at visualisere samt korceptualisere både selvstændigt og ud fra briefs med en høj detaljegrad.

Udover opgaverne for The Poster Club vil du også skulle løse en række lignende opgaver for vores søsterselskab Alium (aliumcph.com).

Stillingen er fuldtid og udføres hovedsageligt fra vores kontor i hjertet af København.


ANSVARSOMRÅDER
- Styling af produkt- og lifestylebilleder til vores produktlanceringer, skudt både in-house og på location.
- Styling og visuel storytelling, idéudvikling samt skabe diverse kreativt content til hjemmeside, sociale medier mv.
- Indretning af showroom og sørge for, at det altid fremstår præsentabelt
- Udlån og koordinering med eksterne samarbejdspartnere
- Ad-hoc opgaver og visuelle produktioner


KVALIFIKATIONER
- Har relevant erfaring med styling af både foto- og videoproduktion - gerne fra livsstil- og interiørbrancen
- Du har en skarp æstetik og kan identificere dig med vores visuelle profil
- Du har styr på de nyeste tendenser inden for interiør, design og sociale medier
- Du kan arbejde selvstændigt og tænke ud af boksen
- God til at identificere nye muligheder og generere forslag til nye koncepter og formater
- Øje for detaljer, former, farver og naturligt flair for design
- God til projektstyring og at samarbejde på tværs af teams


OM THE POSTER CLUB
The Poster Club blev grundlagt i København i 2014 og er siden blevet internationalt kendt for sit håndplukkede udvalg af kunsttryk og plakater
i høj kvalitet.

Udover det globale salg via egen webshop, sælger The Poster Club også sin kollektion af eksklusive kunsttryk til udvalgte forhandlere i mere end 30 lande.


VI TILBYDER
- Et sjovt, afslappet og kreativt arbejdsmiljø
- Gode kontorfaciliteter og ekstra god kaffe
- Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning
- Fleksible arbejdstider
- The Poster Club oplever fortsat stor vækst, hvorfor der vil være god mulighed for at forstætte et samarbejde efter endt barselsvikariat

Se mere på theposterclub.com
Eller udforsk vores instagramprofil @theposterclub

Ansøgningsfrist

Kontakt

Hvis du er interesseret i ovenstående bedes du sende din ansøgning, CV og portfolio via e-mail til job@theposterclub.com med emnet “Stylist & Visuel Storyteller”.

Ansøgningsfrist er den 15. juni. Startdato: Hurtigst muligt eller senest d. 1. august. Vi forbeholder os retten til at indkalde til samtaler løbende.

Hvis du ønsker at vide mere om denne stilling eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Charlotte Skytte Daugbjerg på tlf.: 31 62 70 26 eller e-mail charlotte@theposterclub.com.