Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Fotograf & Visuel Storyteller – Deltid

The Poster Club

Deltid
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Ser du hverdagen i udsnit, vinkler og farvekombinationer? Leder du efter faste timer og flexibilitet, søde kollegaer og spændende opgaver? Så læs med her

STILLINGEN
Som vores in-house fotograf bliver du en del af et dedikeret team af kreative specialister, som alle arbejder ambitiøst med visualisering og formidlingen af vores brand og produkter. Du vil i særdeleshed arbejde tæt sammen med vores in-house stylist med et fælles ansvar for at opbygge den visuelle storytelling, herunder at levere og kvalitetssikre alt fotomateriale. Det inkluderer produkt- og lifestylebilleder, video samt kreativt content til sociale medier, web, annoncer mv.

Vi har høje ambitioner og producerer hver uge rigtig meget content. Det er derfor vigtigt, at du kan trives i en travl og kreativ hverdag, at du er motiveret og går positivt til alle slags opgaver. Du er passioneret og dygtig til dit håndværk, og god til at visualisere og konceptualisere både selvstændigt og ud fra briefs med en høj detaljegrad.

Udover opgaverne for The Poster Club vil du også skulle løse en række lignende opgaver for vores søsterselskab Alium (aliumcph.com).

Stillingen er deltid, 20-25 timer ugentligt, og udføres hovedsageligt fra vores kontor i hjertet af København.

ANSVARSOMRÅDER
• Produkt- og lifestyle billeder til vores produktlanceringer, skudt både in- house og på location
• Visuel storytelling, idéudvikling samt diverse kreativt content til hjemmeside, sociale medier mv.
• Lettere videoproduktion til brug på hjemmeside, sociale medier mv.
• Efterbehandling inkl. udvælgelse, redigering, cropping og arkivering
• Ad-hoc opgaver og visuelle produktioner

KVALIFIKATIONER
• Relevant erfaring med både foto- og videoproduktion - gerne fra livsstil- og interiørbrancen
• Du har en skarp æstetik og kan identificere dig med vores visuelle profil
• Du har gode evner inden for billede- og videoredigering
• Superbruger i photoshop
• Du kan arbejde selvstændigt og tænke ud af boksen
• God til at identificere nye muligheder og generere forslag til nye koncepter og formater

OM THE POSTER CLUB
The Poster Club blev grundlagt i København i 2014 og er siden blevet internationalt kendt for sit håndplukkede udvalg af kunsttryk og plakater i høj kvalitet.

Udover det globale salg via egen webshop, sælger The Poster Club også sin kollektion af eksklusive kunsttryk til udvalgte forhandlere i mere end 30 lande.

VI TILBYDER
• Et sjovt, afslappet og kreativt arbejdsmiljø
• Gode kontorfaciliteter og ekstra god kaffe
• Pensionsordning
• Fleksible arbejdstider
• Muligheden for at tilslutte sig et hurtigtvoksende firma
• Gode muligheder for personlig udvikling

Se mere på theposterclub.com
Eller udforsk vores instagramprofil @theposterclub

Ansøgningsfrist

Kontakt

ER DU DEN, VI SØGER?
Hvis du er interesseret i ovenstående bedes du sende din ansøgning, CV og portfolio via e-mail til job@theposterclub.com med emnet “Fotograf & Visuel Storyteller”.

Ansøgningsfrist er den 15. august. Startdato: Hurtigst muligt.
Vi forbeholder os retten til at indkalde til samtaler løbende.

Hvis du ønsker at vide mere om denne stilling eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Natasja på tlf.: 31 62 70 26 eller e-mail natasja@ theposterclub.com.