Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Design denmark søger historiker-praktikant

Design denmark

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Design denmark er Danmarks sammenslutning af designere og designtænkere. Vores forening kan spores helt tilbage til 1946 og løber som en rød tråd igennem dansk designhistorie. Mange af de helt store danske designere har været medlem igennem årene. Men meget af vores historie er også gået tabt eller fortaber sig i arkiver og andre krinkelkroge.

Derfor søger vi en historikerstuderende eller en anden med lignende arkiv- og formidlingskompetencer, der kan hjælpe med os med at finde alle de gode historier, som tiden har taget. I praktikforløbet vil du skulle:

Grave foreningens historie og udvikling frem med blik for både den detaljeorienterede historie såvel som det store historiske narrativ.
Skrive formidlende artikler på diverse medieplatforme (alt fra Wikipedia til SoMe) samt vores egen hjemmeside.
Udvikle koncepter hvor det historiske og samtidige kan spejle sig i hinanden og formidlingen heraf.

Hvem er du:
Du er måske i gang med kandidatoverbygningen på historiestudiet eller læser kulturstudier og har dokumenteret arkiverfaring.
Du tager ansvar for din egen researchproces.
Du trives med at formidle i et spektrum fra den akademiske tekst til den lette formidlingstekst.
Du trives i et lille, agilt team med fokus på selvstændig beslutningstagen.
Du har en naturlig interesse for design.
Du er god til at formulere dig skriftligt på dansk og engelsk, og kan vinkle en historie.
Du arbejder fokuseret, selvstændigt og grundigt i et til tider travlt arbejdsmiljø.

Om Design denmark
Design denmark giver stemme til hele det danske designfælleskab og driver positive forandringer gennem handling, inspiration og samarbejder. Vi hylder excellence og originalitet i design, og promoverer dansk designs virkning til gavn for hele verden.
Vi er en åben og inkluderende forening baseret på troen på at design er for alle, fordi det stadig ikke er alle, der nyder godt af værdien og værdierne i dansk design.

Ansøgningsfrist

Kontakt

Såfremt der er interesse for det, er det ambitionen at arbejdet vil kunne bruges både studiemæssigt og i forskningssammenhæng. Som praktikant vil du sparre med og referere til foreningens direktør, Henrik Lübker, som selv har en forskerbaggrund.

Vi ser frem til at modtage en kort motiveret ansøgning samt CV – ansøgningen sendes til Henrik Lübker: hl@designdenmark.dk.

Stillingen ses besat hurtigst muligt eller forventeligt vinter/forår 2022-2023.

Deadline for ansøgning er d. 30/11 2022. Du er velkommen til at kontakte os på 2115 4988 eller sende en e-mail til hl@designdenmark.dk.