Dansk Dynamit

← Se alle

Del dette job

Grafisk design-praktikant til non-profit startup

Raido

Praktik
Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Hvem er vi?
Vi arbejder for at alle unge kan skabe sig en god fremtid med uddannelse og stærke fællesskaber. Vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner fra hele landet om at gå nye veje , så flere unge lykkes med deres uddannelse.

Det gør vi gennem tre hovedaktiviteter:

INDSATSER: Vi udvikler, afprøver og evaluerer nye frafaldsindsatser med høj involvering af elever/kursister og ansatte og med henblik på langvarig forankring på skolerne.

ONLINE KURSER: Vi samarbejder med skoler om at bygge bro til eksperter gennem udvikling og design af praksisnære minikurser for undervisere og ledere på erhvervs- og gymnasiale uddannelsesinstitutioner.

NATIONALE NETVÆRK: Vi faciliterer et professionelt læringsfællesskab med fokus på specialpædagogisk støtte for skoleledere, SPS-vejledere, koordinatorer mfl. Medlemmer i netværket og flere hundrede andre SPS-professionelle deltager i Raidos årlige SPS-konference.

Vi forestiller os at du har drive og er klar på at lære nyt. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og har ideelt set:
- et skarpt øje for det visuelle, og hvordan det bruges til at kommunikere budskaber
- erfaring med Adobe-pakken og videoredigering (en fordel, ikke et krav)
- gode skriftlige og mundtlige danskkundskaber
- mulighed for at arbejde 30-37 t. om ugen, i minimum 3 måneder i efteråret 2024, ideelt set med start 19. august

Hvad kan Raido give dig?
Som praktikant hos Raido er du med til at udbrede viden og nye indsatser, der styrker udsatte unges trivsel, motivation og relationer, så de kan gennemføre en uddannelse og skabe sig en bedre fremtid.

Mere konkret tilbyder vi dig:
- Tæt sparring i et lille dedikeret team
- Plads til selvstændighed og lærerige udviklingsopgaver, med udgangspunkt i din faglighed og passion
- Arbejdsplads i KBH ved Amager Strand Metro
- Høj fleksibilitet fx ift. at arbejde hjemmefra

Dine hovedopgaver bliver at:
- Videreudvikle designkoncepter og skabeloner, der styrker Raidos brand og visuelle identitet
- Videreudvikle grafisk design af Raidos nye digitale læringsplatform med online kurser
- Lave grafiske produktioner og visuelle designs, fx til rapporter, undervisningsmaterialer, hjemmeside, sociale medier mv.
- Være med til at redigere animationsvideoer til Raidos læringsplatform


Ansøgningsfrist

Kontakt


Ansøg ved at sende tre ting:
(A) en motiveret ansøgning på én side, (B) CV med relevante erfaringer, (C) eksempler på tidligere grafisk arbejde. Send i PDF-format til work@raido.org

Ansøgningsfrist: 15. april 2024. NB: Ansøgninger vurderes løbende, som de modtages, så send gerne hurtigst muligt.

Kontakt Lise for spørgsmål til stillingen på tlf. +4530247002 eller skriv os en email på work@raido.org