Dansk Dynamit

← Se alle

2 ledige pladser hos Ægir på Nørrebro

Udleje

2 ledige pladser hos Ægir på Nørrebro
Pris

2305,-/md

Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Ægir er et velfungerende kontorfællesskab i hjertet af Nørrebro. Her bruger vi hinanden til inspiration, sparring og innovation. Vi er journalister, fotograf, filmproducent, grafiske designere. Vi har et godt kollegialt samvær, hvor energien og samspillet giver helt nye vinkler på opgaverne. Vi har individuelle kunder, men indgår også samarbejde på kryds og tværs.

Ægir har lyse lokaler med direkte kig til Stefansgade, en af Københavns mest inspirerende gader. Kvarteret omkring kontoret er i konstant udvikling. De to centrale strøg Stefansgade og Jægersborggade har masser af liv med kreative cafeer og små iværksættere. Kontorfællesskabet ligger på 1. sal i Tagahus, der tidligere var telefoncentral for KTAS og har et historisk herskabeligt præg, blandt andet med en ret flot fortrappe.

Vi har to ledige pladser i det smukke hjørnerum med udsigt over Stefansgade. Prisen er kr. 2.305,-/md. og 3 md. leje i depositum.

Dette er inkluderet i huslejen:
• Printerfaciliteter
• Trådløst netværk og lynhurtigt internet (100 Mbit fibernet)
• Køkken og møderum
• Rengøring
• El og varme
• Gode parkeringsforhold i ny gul P-zone
...og selvfølgelig dagens kop kaffe.

Kom forbi og se om det er noget for dig.

Kontakt

Ring på telefon 35 86 80 80 til Michael Koefoed
eller skriv til koefoed@aegir.dk.

Ægir · Søllerødgade 42, 1.sal · 2200 København N