Dansk Dynamit

← Se alle

Kunstner/kunsthåndværker til Galleri

Udleje

Kunstner/kunsthåndværker til Galleri
Pris

2100/4200 kr. pr. md.

Placering

Københavnsområdet

Beskrivelse

Heltid eller deltids kunstner.
Jeg søger en dygtig udøvende kunstner/kunsthåndværker, som kunne tænke sig, at arbejde og blive en del af hverdagen i Galleri Argentum.
Du er måske tekstilkunstner, maler, tøjdesigner eller andet. Galleriet, som er fordelt på 3 plan, har eksisteret i 10 måneder, og ligger på Birkedommervej i Københavns Nordvestkvarter, som er i rivende udvikling. I galleriet sælger jeg egne håndlavede sølvsmykker, og jeg har sølvværksted her. Jeg har også forskellige kunstneres værker i kommission, malerier, grafik, keramik, tøj o.m.a. Det er generelt håndlavede og upcyklede ting, samt andre unikaer jeg sælger.
Galleriet er ved at slå sig fast i folks bevidsthed, og der kommer en del lokale forbi, og folk fra oplandet. Du vil få mulighed for at etablere dit eget arbejdende værksted i galleriet, og en plads til at udstille dine værker. Du skal kunne påtage dig at passe galleriet en til to dage og måneden, samt deltage i almindelige oprydnings- og rengøringsopgaver i hverdagen. Galleriet har lukket søndag og mandag, men du vil altid kunne komme og arbejde i værkstedet.
Jeg har ca. 4 ferniseringer om året, krea-torsdage, den sidste torsdag i måneden, og andre begivenheder. Dine egne ideer til begivenheder, og arrangementer er velkomne.
Ved interesse, kig på hjemmesiden argentum.dk, kig ind i galleriet eller skriv til ag@argentum.dk.
Pris pr. måned incl. lys, vand, varme, almindelig forsikring, alarmsystem og internet er:
Deltid: 3 dage om ugen 2100 kr. Du deler plads med en anden kunstner.
Fuldtid: 4200 kr. Du har din egen plads.
Alt salg af dine egne ting går 100% til dig selv, og du kan bruge galleriets betalingssystem og kortterminal. Der er to måneders depositum og to måneders opsigelse.

Kontakt

Ved interesse, kig på hjemmesiden argentum.dk, kig ind i galleriet eller skriv til ag@argentum.dk.

Mvh Annegitte Hald Abildskov